UfR 1939.224 SH

S. H. D. 3. Oktober 1938 i H. S. 80/1938
Inspektør Erik Milo m. fl. (Landsretssagf. Lannung) mod Firma Henkel & Co. A/S (Højesteretssagf. Kjeld Rørdam).

Den 26. September 1936 fik de Sagsøgte, Firma Henkel &. Co. A/S i Henhold til Anmeldelse af 9. Maj s. A. under Nr. 969-1936 registreret Ordet: Milo som Varemærke for Sæbe, Toiletartikler, kosmetiske Midler m. v.

Før denne Registrering fandt Sted, havde Fabrikant Fru Gerda P. M. Milo under 15. August 1936 begært et nærmere beskrevet Varemærke, bl. a. indeholdende Ordene: Milo's Central-Varme Creme, registreret for alle Slags kosmetiske Artikler og Præparater.

I den Anledning tilskrev Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsnet under 28. September 1936 Fabrikant Gerda Milo, at da Ordet: Milo er registreret for Henkel & Co. A/S, København, under Nr. 969- 1936 som Varemærke bl. a. for kosmetiske Midler og æteriske Oljer, havde Anmeldelsen i Medfør af Lov Nr. 52 af 11. April 1890 § 4 Nr. 5, jfr. Lov Nr. 57 af 12. Januar 1915 § 1, ikke kunnet tages til Følge.

Fru Gerda Milos Mand, Assistent F. A. Milo, protesterede derefter overfor de Sagsøgte mod deres Indregistrering af Ordet: Milo under Henvisning til, at dette er et Familienavn, og der forhandledes derpaa mellem de paagældende om en forligsmæssig Ordning paa det Grundlag, at man fra begge Sider skulde have en begrænset Ret til Varemærket: Milo, hvilke Forhandlinger imidlertid ophørte i November 1936 uden at have ført til nogen Ordning.

Under 1. Maj 1937 fik de Sagsøgte i Henhold til Anmeldelser af henholdsvis 13. og 16. April s. A. yderligere under Nr. 406 of 406-1937 registreret to i Farver udførte Mærker, i hvilke Ordet: Milo er en væsentlig Bestanddel, som omfattende al Slags Sæbe.

Idet Sagsøgerne under nærværende Sag, Inspektør Erik Milo - - - der angives at være samtlige mandlige Medlemmer af den herværende Slægt Milo's tre Grene samt ugifte kvindelige, der er fyldt 18 Aar, formener, at de Sagsøgtes Benyttelse og Registreringen af Ordet: Milo er retstridig i Forhold til Sagsøgerne, paastaar de under nærværende Sag de Sagsøgte, Firma Henkel &. Co. A/S, tilpligtet at ophøre med at benytte Sagsøgernes Familienavn: Milo, som Varemærke, og at foranledige det under Nr. 969-1936 registrerede Varemærke "Milo" samt de under Nr. 405-1937 og Nr. 406-1937 registrerede Varemærker, indeholdende Navnet: Milo, udslettet af Varemærkeregistret.

De Sagsøgte paastaar sig frifundet.

Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsnet har givet Møde under Sagen og støttet de Sagsøgtes Paastand.

Sagsøgerne har til Begrundelse af deres Paastand anført, at Familienavnet: Milo, som har været haaret her i Landet i næsten 200 Aar, som Varemærkedirektoratet ogsaa - i hvert Fald efter Modtagelsen af Fru Gerda Milos fornævnte Skrivelse af 15. August 1936 - var kendt med, før Registreringen for de Sagsøgte fandt Sted den 26. September s. A., og som er forbeholdt Slægten ved Anmeldelse efter Lov Nr. 89 af 22. April 1904 § 2 a, maa nyde Retsbeskyttelse mod andres Benyttelse saavel efter denne Lovs § 8 som efter Varemærkelov Nr. 101 af 7. April 1936 § 4 Nr. 4, jfr. § 13 - Varemærkelov 11. April 1890 § 4 Nr. 2, jfr. § 12 - Firmalovens § 10 og Konkurrencelovens § 9 eller Principperne i disse Love.

Heroverfor har de Sagsøgte anført, at der under denne Sag foreligger det særlige Grundlag for Benyttelsen og Indregistreringen af en anden Persons Navn, at denne Person - Familien Milo - gennem en lang Aarrække har forholdt sig passiv overfor Navnets Indregistrering som Varemærke og derved anerkendt Muligheden for saadan Registrering.

Det fremgaar i saa Henseende af Sagens Oplysninger, at der under 2. September 1916 for et herværende Firma som Nr. 319-1916 er indregistreret et Mærke, indeholdende bl. a. en kvindelig Figur med Indskrift: Venus fra Milo, som omfattende Korsetter m. v., at der under 6. August 1921 for et engelsk Firma som Nr. 731-1921 er registreret et, i 1931 udslettet. Mærke, bestaaende af en lignende Figur med Indskrift, som omfattende almindelig Sæbe og parfumeret Sæbe, og at der under 21. Februar 1920 og 24. Oktober 1931 for henholdsvis et engelsk-amerikansk Firma og et Aktieselskab i Aarhus som Nr. 214- 1920 og Nr. 1093-1931 er registreret Ordet: Milo som Varemærke henholdsvis for Blyanter m. v. og for Underbeklædning.

I denne Forbindelse har de Sagsøgte ogsaa anført, at de efter den lange Tid, som var hengaaet fra Afbrydelsen af Forhandlingerne i November 1936 og indtil Udtagelsen af Stævning i nærværende Sag den 31. Maj 1938, med Føje maatte kunne gaa ud fra, at der ikke vilde blive rejst Indvendinger mod deres Benyttelse af Navnet, saaledes at de uden Risiko kunde afholde de til Mærkets Indarbejdelse paa Markedet meget betydelige Udgifter.

Endvidere har de Sagsøgte særlig anført, at Registreringen af Ordet: Milo ikke er i Strid med de fornævnte Lovbestemmelser, særlig ikke Varemærkelovens § 4 Nr. 4, - Lov 1890 § 4 Nr. 2 - idet dette Ord ikke blot er et Familienavn, men i den almindelige Bevidsthed særlig fremtræder som det latinske Navn paa den græske Ø, hvor den kendte Venus-Statue blev fundet.

Varemærkedirektoratet, hvis Støtte af de Sagsøgtes Procedure særlig angaar dette Punkt, har bl. a. anført, at der i hvert enkelt Tilfælde af Registrering af Mærker med saadan dobbelt Betydning maa finde en skønsmæssig Afvejelse Sted af, hvorvidt der ved en saadan Registrering som den, der søges foretaget, gøres Indgreb i det, der naturligt maa være forbeholdt en bestemt Kreds af Personer, eller om det paagældende Navn er af en saadan Beskaffenhed, at de, der bærer Navnet, skønnes at maatte finde sig i, at Navnet af andre bruges paa anden Maade, f. Eks. som Varemærke. Som Retningslinier for denne Praksis har Varemærkedirektoratet anført, at der i Almindelighed ikke nægtes Registrering af et Mærke, dersom det Navn, der indgaar i dette, ogsaa og lige saavel som at være Udtryk for et Navn kan have anden Betydning, som f. Eks. Skov, Park, Strand, Adler, Munk og Blok.

Endelig har de Sagsøgte, ligeledes med Støtte af Varemærkedirektoratet, henvist til, at Ordet: Milo ogsaa er registreret som Varemærke i en Række andre Lande, saasom Norge, Sverige og Tyskland, uanset at der ogsaa i disse fandtes Tredjemænd, der bar dette Navn.

Retten kan vel ikke give de Sagsøgte Medhold i, at Sagsøgernes Passivitet overfor de tidligere skete Registreringer af Ordet Milo, alene eller som Bestanddel af Billedmærker, eller Sagsøgernes Forhold overfor de Sagsøgte før Sagsanlægget er tilstrækkelig til at afskære dem fra nu at rejse Indsigelse mod de under Sagen omhandlede Registreringer.

Da Retten imidlertid, ligesom de Sagsøgte, maa mene, at Ordet: Milo i disse Registreringer ikke fremtræder som et Slægtsnavn, men naturligt maa opfattes som Udtryk for Navnet paa den fornævnte græske Ø, og da det end ikke af Sagsøgerne er assereret, at der fra de Sagsøgtes Side skulde være forbundet noget illoyalt Formaal med Benyttelsen og Registreringen af de omhandlede Mærker, vil de Sagsøgtes Paastand om Frifindelse være at tage til Følge. Sagens Omkostninger findes Sagsøgerne in solidum at burde betale de Sagsøgte med 200 Kr.