UfR 1965.55 H

H. D. 2. december 1964 i sag I 171/1964
Journalist Hugo Truelsen (adv. Jens Buhl) mod revisor Siegfred True (lrs. de Waal).

Frederikssund rets dom 19. november 1963.
Under denne sag har sagsøgeren, revisor Siegfred True, Nørrebrogade 233, København N., påstået sagsøgte, journalist Hugo Truelsen, Frederikssundsvej 20, Stenløse, dømt til at ophøre med at anvende signaturen "true" under sine artikler i dagbladet B. T.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at hans slægtsnavn True er et gammelt, i alt fald fra 1782 af hans familie benyttet navn, som er optaget i Justitsministeriets fortegnelse over forbeholdte navne, og at den af sagsøgte benyttede signatur kan forveksles med sagsøgerens slægtsnavn.

Sagsøgte har forklaret, at han kun benyttede signaturen under sine artikler, og at han undertiden anfører signaturen med lutter små bogstaver eller lutter store bogstaver, og undertiden med stort begyndelsesbogstav.

Sagsøgte har indhentet en udtalelse fra Dansk Journalistforbund, der i skrivelse af 14. oktober 1963 har udtalt:
"Journalisters anvendelse af signatur har århundreders tradition og ses ikke tidligere at have været bestridt af indehavere af beskyttede navne. Signaturens anvendelse kan have flere formål, bl. a. at hindre en forveksling af journalister med ens navne eller at sikre journalisten en vis anonymitet af betydning for den journalistiske frihed.

Efter bestemmelsen i lov nr. 140 af 17. maj 1961 § 17, stk. 2, kan en person tilpligtes at ophøre med brugen af et med urette benyttet navn. I § 17, stk. 1, er rejst et strafferetligt værn mod uberettiget navneanvendelse. Efter Dansk Journalistforbunds opfattelse tales der i de nævnte lovbestemmelser kun om anvendelse af beskyttede slægtsnavne som slægtsnavne eller i hvert fald en mere almindelig anvendelse af et beskyttet navn, såsom benyttelse som mellemnavn eller kunstnernavn. En journalists anvendelse af signatur kan ikke ligestilles med en mere almindelig benyttelse af et navn.
I det foreliggende tilfælde fremtræder signaturen klart som en forkortelse af navnet Truelsen, hvorfor bærere af navnet True ikke med rette kan hævde, at det er deres slægtsnavn, der benyttes."

Efter det foreliggende finder retten, at sagsøgtes benyttelse af signaturen "true", "TRUE" og "True" frembyder en sådan lighed med sagsøgerens slægtsnavn, at en forveksling tit kan ske, jfr. lov nr. 140 af 17. maj 1961 § 17, stk. 2, hvorfor der findes at kunne gives sagsøgeren medhold i hans påstand.

Sagsøgte betaler i sagsomkostninger til sagsøgeren 200 kr. - - -

Østre Landsrets dom 16. april 1964 (VIII afd.).
(Smith, Hastrup, E. Franck (kst.)).
Den indankede dom er afsagt den 19. november 1963 af retten i Frederikssund og påanket af journalist Hugo Truelsen med påstand om frifindelse.

Indstævnte, revisor Siegfred True, påstår appellanten tilpligtet at ophøre med at anvende signaturen True uanset stavemåden.

Idet det tiltrædes, at appellantens benyttelse af signaturen True, uanset stavemåden, er uberettiget og derfor stridende imod bestemmelsen i § 17, stk. 2, i lov nr. 140 af 17. maj 1961, vil der være at give dom i overensstemmelse med indstævntes påstand. - - - I sagsomkostninger for begge retter betaler appellanten til indstævnte 450 kr. - - -

Højesterets dom.
Den i denne sag af Østre Landsret afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Lorenæn, Trolle, Hermann, Tamm, Blom-Andersen, Vetli og Hvidt.

Appellanten har for Højesteret gentaget sin frifindelsespåstand og har subsidiært påstået frifindelse for så vidt angår stavemåderne "true" og "TRUE".

Appellanten har for Højesteret oplyst, at han har anvendt den påklagede signatur i en årrække, og han har til stadighed vekslet mellem benyttelsen af store og små bogstaver. Han har yderligere i tilslutning til den i Frederikssund rets dom nævnte erklæring fra Dansk Journalistforbund oplyst, at journalister i et vist omfang upåtalt anvender signaturer, der falder sammen med familienavne.

Indstævnte har oplyst, at hans anlæg af sagen skyldes, at han blev opmærksom på forholdet gennem forespørgsler fra klienter.

Appellanten har til støtte for sit standpunkt navnlig gjort gældende, at der ved den af ham foretagne brug af den omhandlede signatur - der i øvrigt også spiller på det engelske ord true - ikke er sket en benyttelse af denne signatur som navn, og at benyttelsen ikke leder tanken hen på slægtsnavnet True, hvilket må være forudsætningen for, at indehavere af dette kan kræve benyttelsen bragt til ophør som uberettiget i forhold til dem i henhold til § 17, stk. 2, i loven af 17. maj 1961, der lovfæster den hidtidige på almindelige retsgrundsætninger hvilende retstilstand.

Seks dommere- Lorenzen, Hermann, Tamm, Blom Andersen, Vetli og Hvidt - udtaler:

Den indstævnte som bærer af slægtsnavnet True efter dansk ret tilkommende beskyttelse mod andres brug af dette navn findes også at måtte gælde over for en benyttelse som den i sagen omhandlede, hvor appellanten som journalist har anvendt en med slægtsnavnet identisk signatur under bladartikler. Denne brug findes herefter, uanset hvad der er oplyst om journalisters anvendelse af signaturer, at være uberettiget i forhold til indstævnte, og dette findes at måtte gælde, hvad enten signaturen skrives med store eller små bogstaver.

Disse dommere stemmer som følge heraf for at stadfæste landsrettens dom og for at pålægge appellanten i sagsomkostninger for Højesteret at betale 600 kr. til indstævnte.

Dommer Trolle udtaler:

Det må, som det med støtte i Dansk Journalistforbunds erklæring er anført af appellanten, antages, at det er og gennem lang tid har været almindelig skik, at journalister signerer deres artikler med fiktive mærker, der efter omstændighederne kan være afledet af eller have tilknytning til deres eget navn, og at dette navnlig gælder mindre artikler, mens større artikler og artikler i faste rubrikker mere ofte underskrives med vedkommende journalists eget navn. Det må endvidere antages, at dette forhold er alment bekendt. Når henses hertil, findes de af appellanten jævnsides med hinanden benyttede signaturer, True, TRUE og true, ikke at være egnede til hos avislæsere at fremkalde den forestilling, at appellantens slægtsnavn skulle være True. Da det skete herefter ikke findes at være i strid med bestemmelsen i navnelovens § 17, stk. 2, stemmer denne dommer for at tage appellantens frifindelsespåstand til følge.

Der vil være at give dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:
Landsrettens dom bør ved magt at stande.

I sagsomkostninger for Højesteret betaler appellanten, journalist Hugo Truelsen, til indstævnte, revisor Siegfred True, 600 kr.

Det idømte at udrede inden 15 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.