UfR 2000.1262 V

V.L.D 29. februar 2000 i anke 1. afd. S-2075-99
(C. Haubek, Dorte Jensen, Claus Madsen (kst.)).
Anklagemyndigheden mod T (adv. Jørgen Langhoff, Hørsholm, e.o.).

Thisted Rets dom 14. januar 1999.
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Anklageskrift er modtaget den 21. oktober 1998.
T er tiltalt for overtrædelse af lov om personnavne § 16, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, nr. 2 - ved siden 1981 uberettiget at have benyttet navnet Løvehjerte som "kennelmærke", selvom navnet er forbeholdt Ulrik Løvehjerte ved navnebevis af 23. januar 1975.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af Ulrik Løvehjerte. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. (Udelades)

Rettens bemærkninger:
Det fremgår af bevisførelsen, at tiltalte har valgt navnet "Løvehjerte" som kennelmærke som illustration af egenskaber ved netop den hunderace, som tiltalte opdrætter. Valget hænger sammen med den sekundære betydning af navnet som begreb og udtryk for mod. Denne sekundære betydning af ordet, der har medført valget af kennelnavnet, viser også, at tiltalte ikke har haft noget illoyalt formål med valget af kennelnavnet.

Retten finder herefter ikke, at anvendelsen af "Løvehjerte" som kennelmærke kan anses for at være i strid med navnelovens § 16, jf. § 7. Tiltalte frifindes herefter. - - -

Vestre Landsrets dom.
- - - Dommen er anket med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 31. maj 1999.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og har for forurettede Ulrik Løvehjerte gentaget påstanden for byretten om, at tiltalte i medfør af lov om personnavne § 16, stk. 2, skal tilpligtes at ophøre med at bruge navnet Løvehjerte.

Tiltalte har principalt nedlagt påstand om, at anken afvises, og har subsidiært nedlagt påstand om stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens anke fremmes.

Tiltalte har til støtte for sin påstand om afvisning gjort gældende, at anklagemyndighedens anke er for sent iværksat, idet dommen kunne være anket uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, da påstanden om ophør med brugen af navnet Løvehjerte, jf. lov om personnavne § 16, stk. 2, er en påstand om en anden offentligretlig følge end bøde eller konfiskation, jf. retsplejelovens § 962, stk. 2, 1. pkt.

Anklagemyndigheden har heroverfor gjort gældende, at påstanden om ophør med brug af navnet Løvehjerte er et privat krav, der er medtaget under sagen i medfør af retsplejelovens § 991, stk. 2, og at anklagemyndigheden derfor kun med Procesbevillingsnævnets tilladelse har kunnet anke dommen, jf. retsplejelovens § 962, stk. 2, 1. pkt.

I anklageskriftet af 20. oktober 1998 fra Politimesteren i Thisted er anført: "Der nedlægges påstand om bødestraf, ligesom der i medfør af lov om personnavne § 16, stk. 2, nedlægges påstand om, at T tilpligtes at ophøre med brugen af navnet."

Tiltalte og vidnet Ulrik Løvehjerte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at navnet Løvehjerte for hende er et symbol på mod, og at mod er en væsentlig egenskab for gravhunde. Et kennelmærke skal godkendes af Dansk Kennel Klub og Den Internationale Kennelklub, FCI. Hun har aldrig brugt navnet Løvehjerte personligt.

Ulrik Løvehjerte har supplerende forklaret, at han på et tidspunkt har anmeldt en mand fra Fyn til politiet i København, fordi den pågældende anvendte navnet Løvehjerte som mellemnavn. Han mener, at den pågældende fik en bøde.

Landsrettens begrundelse og resultat:
I forarbejderne til navnelovens § 16, stk. 2 (Betænkning nr. 254/1960 om en ny lovgivning om personnavne, side 34), hedder det blandt andet: "Desuden foreslås det, at straffebestemmelsen suppleres med en udtrykkelig hjemmel for den private til ved civilt søgsmål at få kendt en anden forpligtet til at ophøre med en uberettiget brug af hans familienavn."

Påstanden om, at tiltalte skal tilpligtes at ophøre med at bruge navnet Løvehjerte, er således efter sit indhold et borgerligt krav, der er medtaget under straffesagen som adhæsionskrav, jf. retsplejelovens § 991, stk. 2. Anklagemyndigheden har derfor ikke kunnet anke dommen uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Tiltaltes påstand om afvisning tages herefter ikke til følge.

Tiltalte har alene brugt navnet Løvehjerte i forbindelse med den hundekennel, som hun driver. Hun har ikke brugt navnet Løvehjerte som sit navn. Lov om personnavne § 16, stk. 1, fik sin nuværende formulering ved lov nr. 193 af 29. april 1981. I den tidligere lov, lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne, var den tilsvarende bestemmelse § 17, stk. 1, formuleret således: "Den der benytter et ham ikke tilkommende navn som sit, straffes . . ." I bemærkningerne til § 16 (Folketingstidende 1980-81, Tillæg A, spalte 2783) hedder det: "Stk. 1 og 2 svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs § 17." Lov om personnavne § 16, stk. 1, omfatter således ikke tiltaltes brug af navnet Løvehjerte, og landsretten frifinder derfor tiltalte for overtrædelse af § 16, stk. 1.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tager landsretten herefter ikke stilling til Ulrik Løvehjertes påstand efter navnelovens § 16, stk. 2, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.