UfR 2001.697 Ø

Ø.L.D. 26. november 1999 i anke 10. afd. nr. B-3553-97
(Vagn Joensen, Kistrup, Ulla Staal).

A (adv. Henrik Karl Nielsen, København) mod
Baan Nordic A/S (tidligere Beologic A/S (adv. Vagn Thorup v/adv. Lau Normann Jørgensen, København).

Københavns Byrets dom 2. december 1997. 2)

Under denne sag, der er anlagt den 14. februar 1997, har sagsøgeren, Beologic A/S, nedlagt følgende endelige påstande:
1. Sagsøgte, A, tilpligtes at anerkende at være uberettiget til at anvende, registrere eller opretholde registrering af Internet-domænenavnet "www.beologic.com" eller andre Internet-domænenavne, hvori navnet "Beologic" indgår.
2. Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale 250.000 kr. med tillæg af procesrente i henhold til renteloven fra sagens anlæg, til betaling sker, samt 20.000 kr. for hver påbegyndt kalendermåned fra sagens anlæg og indtil tidspunktet for overdragelse af Internet-domænenavnet "www.beologic.com" til sagsøgeren med tillæg af procesrente i henhold til renteloven fra den 1. i den kalendermåned, hvori beløbet påløber, til betaling sker.

Sagsøgte har påstået frifindelse over for sagsøgerens påstand 1 og over for sagsøgerens påstand 2 påstået principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Sagen er en domænenavnskonflikt og vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte på uberettiget vis har registreret eller medvirket til registrering af domænenavnet "www.beologic.com" og efterfølgende forsøgt at afkræve sagsøgeren en overpris for overdragelse af domænenavnet i strid med sagsøgerens ret til at benytte sit som varemærke beskyttede firmanavn på Internettet.

Sagen er efter parternes vedtagelse behandlet ved byretten, jf. varemærkelovens § 43, stk. 4, og markedsføringslovens § 14.

Sagens omstændigheder er følgende:
Internettet, som har eksisteret i over 25 år, er et internationalt netværk af computere, som er i stand til at kommunikere gennem tekniske standarder og protokoller. Internettet er bl.a. karakteriseret ved, at ingen ejer nettet, som er uden central styring og kontrol.

I mange år blev Internettet, som har sin oprindelse i det amerikanske forsvarsministerium, udelukkende brugt af uddannelses- og forskningsinstitutioner og i et vist omfang af militære enheder.

Omkring 1991 blev der vedtaget et antal protokoller/tekniske standarder, som skabte den internationale del af Internettet, World Wide Web (WWW). Med World Wide Web blev det muligt at anvende grafisk baserede brugerflader, bl.a. de såkaldte hjemmesider. Det er den, der har fået foretaget en registrering af domænenavnet, der bestemmer indholdet af hjemmesiden og hjemmesidens underliggende dokumenter.

Kort tid efter etableringen af World Wide Web blev der udviklet såkaldte "browsere", som er et stykke software, der tillader brugeren at manøvrere rundt på computeren tilkoblet Internettet på en lettere måde, end det tidligere havde været tilfældet.

Fremkomsten af World Wide Web har bevirket en nærmest eksplosiv kommerciel brug af Internettet. Interaktiv kommunikation mellem en virksomhed og dens kunder er således blevet mulig på verdensplan, idet kunderne via en hjemmeside kan få adgang til en række faciliteter, f.eks. produktbeskrivelser og produktbestilling. Markedsføringsmæssigt har virksomhederne mulighed for at anvende animationer og lyde på hjemmesiderne.

Internet Protocol (IP) benytter Internet-adresse-information for at levere post og andre informationer fra computer til computer. Enhver IP-adresse på Internettet består af fire tal, adskilt af punktummer, som for eksempel 163.52.128.72. Da det ville være vanskeligt at huske sådanne adresser og vide, hver gang de skiftede, har man udviklet et hierarkisk opbygget Domaine Name System (DNS), som giver computere på Internettet et domænenavn (også kaldet en Internet-adresse) ved hjælp af bogstaver og ord. DNS konverterer den tekstuelle Internet-adresse til dens numeriske ækvivalent. Domænenavnet er således indgangen til et bestemt sted på World Wide Web og kan sammenlignes med f.eks. en adresse, et telefonnummer eller en telegramadresse. Domænenavnene vil i denne sag herefter blive angivet uden den indledende tilføjelse "www".

De såkaldte internationale topdomæner registreres i USA og er com for commercial, edu for education, gov for government, net for network og org for organisation. Uden for USA bruger man blot to bogstaver til at identificere domænerne i de enkelte lande, f.eks. dk for Danmark.

En dansk virksomhed har således populært sagt to muligheder for Internet-adresser, en dansk og en international. Den danske slutter med ".dk" og er typisk "(firmanavn) .dk". ".dk"-adresserne registreres i en database ved navn DK-hostmaster, der administreres af Foreningen af Internet-leverandører. Tidligere var det af betydning, at adressen var relevant for den, som ønskede den, dvs. at ikke andre end firmaet kunne bruge et firmanavn som adresse. Pr. 15. januar 1997 er ordningen blevet således, at anmelderen alene skal erklære, at anmelderens brug af domænenavnet ikke krænker tredjemands rettigheder, og der foretages således ikke en prøvelse af adressens relevans for den, der registrerer adressen.

Firmaer, som vil markere sig internationalt, vil typisk vælge en adresse under ".com"-domænet (for commercial), fordi man hermed signalerer, at man er internationalt orienteret. Adresserne registreres af USA-organisationen InterNIC, som blev etableret i januar 1993, og som har til formål at administrere de internationale topdomæner, herunder com-domænet. InterNIC registrerer domænenavnene efter princippet først i tid, først i ret, og ser ikke på adressens relevans for den, der registrerer den. Det betyder, at det er teknisk muligt, at "navne-registratorer" kan lægge beslag på ikke alene lange rækker af firmanavne, men også på varianter af dem, så navnets rette indehaver hverken kan bruge sit eget firmanavn eller en lettere omskrivning af det.

Den mest benyttede tjeneste på Internettet er elektronisk post, såkaldt e-mail. @-tegnet bruges til at identificere en persons adresse på en bestemt computer på Internettet (Internet-postkonto). Én computer kan således have mange brugere med hver deres e-mail-boks. Første del af e-mail-adressen - til venstre for @-tegnet - er bruger-navnet, der som regel refererer til den person, som har Internet-kontoen. Den anden del af adressen - til højre for @-tegnet - indeholder værtsnavnet efterfulgt af domænenavnet, der tilsammen identificerer den specifikke computer, hvor denne person har en Internet-postkonto. Et eksempel, som forekommer i nærværende sag, er:
A @ POST3. TELE.dk
brugernavn værtsnavn domænenavn

InterNIC har udstedt en Network Solutions' Domain Name Dispute Policy. I versionen af 9. september 1996 er det bl.a. anført, at den, der registrerer domænenavnet, selv er ansvarlig for valget af navn, og at vedkommende ved at udfylde og indgive anmeldelsen erklærer, at oplysningerne i anmeldelsen er korrekte, og at registreringen af navnet ikke krænker tredjemands ret. Anmelderen erklærer samtidig, at domænenavnet ikke registreres med et ulovligt formål for øje.

Om sagsøgerens virksomhed fremgår det, at sagsøgeren er en softwarevirksomhed, som i perioden 1985-1995 udgjorde en selvstændig division i Bang & Olufsen A/S.

- - -
I september 1997 lancerede sagsøgeren et nyt interaktivt program kaldet SalesPLUS Web Customizer. Med denne programversion kan producenterne lade forbrugerne selv sammensætte deres produktkonfigurationer og afgive ordren via Internettet.

Bang & Olufsen Holding A/S har i Danmark registreret "BEOLOGIC" som varemærke den 15. december 1989 og i USA den 22. september 1992. Selskabet har herudover registreret "BEOLOGIC" som varemærke i diverse varemærkeklasser i følgende lande: Benelux, Frankrig, Tyskland, Hong Kong, Italien, Japan, Sydkorea, Singapore, Spanien, Taiwan og UK.

Domænenavnet "beologic.dk" er registreret af Bang & Olufsen A/S formentlig den 31. august 1995 med henblik på anvendelse til e-mail.

Sagsøgeren omsatte i det seneste regnskabsår for 17 mio. kr., og omsætningen forventes efter det oplyste at blive på over 85 mio. kr. i 1997/98.

I en artikel i Politiken den 20. november 1996 af journalist Mads Lindberg under overskriften "På andres vegne" var sagsøgtes virksomhed bl.a. omtalt på følgende måde:

"A synes selv, at han har fået en rigtig god idé: Han registrerer kendte firmanavne på Nettet. Andre kalder ham navnepirat.
Nogle danske virksomheder kalder dem navnehandlere, navnepirater eller det, der er værre. Selv mener de bare, at de har fået en god idé før alle andre.
De handler med domænenavne på Internettet. De registrerer kendte firmanavne og varemærker på topdomænet ".com" i USA. Bagefter kontakter de de oprindelige brugere af navnene og tilbyder dem at købe domænenavnet eller retten til at bruge det.
Hvad det koster er en velbevaret hemmelighed. Det koster 200 dollar at registrere et navn i USA, men ifølge Politikens oplysninger kan det koste en dansk virksomhed alt lige fra 5.000 til flere hundrede tusinde kroner at købe retten til sit eget navn på Internettet tilbage.
A Legal Services er indtil nu det eneste danske firma, der driver handel med domænenavne. Bag firmaet står den 28-årige jurastuderende A. Han repræsenterer det amerikanske firma DomainID Inc., der reelt står bag den registrering af flere hundrede danske firmanavne på Internet, som er sket inden for de seneste par måneder.
Det var A, der fik ideen til at registrere de danske firmanavne som domænenavne. Han siger, at han gør det af ren interesse for de juridiske aspekter af sagen, og at han arbejder ulønnet for DomainID Inc., der hører hjemme i New York.
. . .
Grundlaget for den forretning, som A og DomainID driver, er reglerne for registrering af domænenavne i USA, der er betydeligt mere liberale end de danske regler.
- I Cyberspace kan man registrere hvilket som helst navn, ligegyldigt om det er Johannes Paul II eller noget andet. Der er ikke nogen, der har mere ret end andre til et bestemt navn. På Internet gælder det om at komme først, når man registrerer et domænenavn. Den, der kommer først til mølle, får først malet. Sådan er reglerne, siger han.
. . ."

Den i sagen omhandlede virksomhed med registrering af kendte firmaers firmanavne og varemærker har sagsøgte selv beskrevet i en artikel, som Børsen Online Nyt bragte den 21. november 1996. Artiklen havde følgende ordlyd:

"Sikkerhedsregistrering af adresser på nettet
A
Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at deltage i den hjemlige debat om registreringer af navne, varemærker etc. som adresser på Internet's absolut foretrukne domænedel ".com". Men efter at have erfaret at nogle debattører (inklusive Børsen) betegner visse registreringer som det rene pirateri, vil jeg alligevel bryde monotonien i debatten og forelægge en anden side af samme sag.
Lad mig slå fast med det samme: En adresse på Internet er en adresse. Intet andet.
Nogle få, utraditionelle, registreringsbureauer i verden, har valgt at lave såkaldte sikkerhedsregistreringer af kendte virksomhedsnavne og varemærker under .com domænet. Pressen, advokater og IT-ansvarlige i virksomhederne har i et stort ekko kaldt sådanne bureauer for pirater, luskebukser, nassere og meget andet. Til stor morskab for alle. I juraen anerkendes princippet om negotiorum gestio - uanmodet forretningsførelse - hvor en person uanmodet foretager nødvendige handlinger for personer eller virksomheder, der selv er forhindret i at varetage deres anliggender. En analogi kunne være at disse "lumske pirater" blot har varetaget en lettere handlingslammet virksomheds interesser m.h.t. at registrere sine interesser på Nettet. Selvfølgelig skal en sådan "pirat" da til gengæld have del i det enorme økonomiske fundament, som denne registrering har dannet for en eventuel virksomhed, som så anvender denne adresse. Det er et helt almindeligt princip at der uddeles findeløn. En internationalt klingende Internet adresse kan nemt have en reel værdi i milioner af kroner for den rette virksomhed. Men den danske "sure mave" kan jo ikke acceptere at "hurtig" "smarte" unge foretagsomme mennesker gør en lille forretning og samtidig hjælper gamle hæderkronede virksomheder med at tage de første usikre skridt ude på Nettet. Derfor kaldes de hurtige samfundshjælpere (sikkerhedsregistreringsbureauerne) for lumre sidegadehandlere. Det er trist!
Thi kendes for Ret: Men hvem er de virkelig skyldige i dette spil? Mit bud er at virksomhedernes IT-ansvarlige, ansvarlige jurister/advokater og selvfølgelig direktører til en vis grad, alle er ansvarlige. De har kort sagt sovet i timen! Men sov endelig videre. Racerløbet om .com navnene er nemlig for størstedelen af de interessante navnes vedkommende allerede kørt, før virksomhederne fik åbnet øjnene. Det kan ikke være rigtigt at et helt lands største virksomheder og medieforetagender er blevet taget på sengen i en sådan grad at det minder om en frygtelig morgen i 1940.
Hvorfor har danske virksomheder først nu indset værdien i .com? Det kan undre mig og flere af dem jeg taler med, at selv danske top 100 virksomheder ikke har registreret sig under .com domænet, men i stedet blindt har stolet på deres danske internet udbyder, som selvsagt har anbefalet en .dk adresse eller værre blot en e-mail adresse hos internet udbyderen (stortfirma@dansk.internet.udbyder.dk). Det er at tænke meget småt. Og de danske udbydere af Net-tjeneste har alt for længe tjent kun dem selv og ikke kundernes interesser. Selvfølgelig giver man ikke en dansk virksomhed en simpel e-mail adresse hos et eller andet Internet selskab. Virksomheden skal da have sin egen adresse med firmanavn, internationalt domæne og hele molevitten. Der skal for alt i verden ikke gås med for små sko, når det gælder Internet. Små sko gør kun ondt. Små sko giver ingen plads til vækst og ekspansion.
Thi kendes for Ret II: Mange IT-ansvarlige, mange advokater, mange internet udbydere, sidder sikkert nu og er lidt flove over at de ikke nåede at rådgive deres danske klienter om at det nok var en rigtig god ide at lade sit navn og sine varemærker registrere under verdens mest anvendte domæne .com. Flove bør de så sandelig også være. Lad det være en lektion til os danskere, at vi ikke skal tro at blot man er dansk, kan læse, har nogenlunde intelligente tanker, så kan man nok klare sig her i verden. Det er ikke nok! Verden er hård og nådesløs! Dansk ret og moral gælder ikke i USA, Indien eller Sydafrika. Det gælder om at kigge udenfor og tage ved lære. Det gælder om at tænke store tanker og være et skridt foran dem i udlandet. Det gælder om at "stjæle" med arme og ben hver gang en fra udlandet har en god ide og så lave den ide endnu bedre. Det gamle idealbillede om forretningsmanden som en sand (naiv) købmand kan man godt glemme når Rødby er passeret mod syd. Business is war, siger japanerne. De ved nok bedre end de fleste. Det gælder om at være på mærkerne og respektere sine modstandere. Først når respekten er der, kan der tages ved lære.
Men, når det er sagt, skal den danske erhvervsmand, også huske på, at når han/hun konfronteres med en udenlandsk kunde, så går det ikke at tro at det er nok at være dansk, for at handlen går hjem. Den danske selvtilfredshed og arrogance over for "smarte" og "hurtige" forretningsfolk fra det store udland, kan godt blive hjemme i kommoden. Janteloven skal ophæves ved dom! Alt er tilladt! Tænk stort og virk stor.
Uden at traske mere rundt i mikrokompetencen hos danske virksomheders IT-afdelinger (læser de ikke aviser, blade osv. fra udlandet?), vil jeg blot påpege at den virkelige skurk ikke er såkaldte "pirat" registreringsbureauer. Den virkelige pirat er vores allesammens sovetryne attitude over for hvad der sker i udlandet. I udlandet har alle de største virksomheder vidst at .com registreringen var af allerstørste betydning i halvår - mindst (amerikanske indregistrerede virksomheder ekskluderet, som har kunne registrere under .com i mange år).
Hvad kan der gøres? Først surf ind på "www.domainid.com" - markedets sikreste og mest fremgangsrige registreringsbureau - og registrer alle firmanavne, varemærker og Deres ægtefælles navn. Så er De sikret!
Mit råd til de "ramte" danske virksomheder: Fald nu ikke i søvn igen. Kontakt de bureauer, som har registreret noget, I mener er jeres navn, varemærke eller blot ligner det og fortæl at I ønsker at erhverve det. Som regel vil prisen herfor være overordentlig rimelig. Det er da klart at et bureau som har registreret Deres navn og derved sikret Dem en suveræn plads i Internets superliga i al evighed forventer lidt generøsitet. Hvis der skal spares vil jeg foreslå at skære lidt ned på mængden af ansatte i Deres IT-afdeling - de laver tilsyneladende alligevel ikke andet end at købe nye programversioner og spille shoot-em-up spil i arbejdstiden. De læser i hvert fald ikke faglitteratur.
Husk på, at de Internet udbydere som for tiden trutter alles ører fulde med .com advarsler og anden terror, for at få del af kagen i registreringen af .com navne, er de samme virksomheder, som for tid siden anbefalede, at danske virksomheder ikke behøvede at registrere sig under andet end .dk. Mærkeligt. . .!
Opsummering (den lange version): Der findes i dag på Internet kun et eneste domæne, som er interessant for virksomheder, der ønsker at vise styrke via sin Internet adresse - .com domænet. Over for udenlandske kontakter er det essentielt at ens virksomhed har en adresse med firmanavnet under .com domænet. Det signalerer en lang række ting:
- Imagemæssigt forspring ved at anvende den internationalt kendte, indarbejdede og let genkendelig
stud.jur. & LL.M. (Master of Laws/University of London) A, - - -, A@post3.tele.dk I".

Om det konkrete hændelsesforløb i sagen fremgår det, at sagsøgeren i slutningen af januar 1997 besluttede sig for at registrere "beologic.com". Sagsøgeren kontaktede sin Internetudbyder og fik at vide, at navnet var registreret til anden side. Når sagsøgeren slog op på "beologic.com", tonede følgende side frem:

Under construction
Welcome to our future home.
We are hard at work on our new web site . . .
Thank You for calling!

Via søgetjenesten Wingercom fik sagsøgeren oplyst følgende om "beologic.com":

"Domain "beologic.com" is not avaible.
[rs.internic.net]
domainID inc. (Beologic-dom)
- - -
Domain Name: Beologic.com
Administrative Contact: A - - - A@post3.tele.dk
- - -"

Der er under sagen enighed om, at e-mail-adressen ud for "Administrative Contact: A": "A@POST3.TELE.DK" er sagsøgtes e-mail-adresse, og at den anførte postadressse tilhører sagsøgtes broder, - - -.

Sagsøgeren har under sagen fremlagt en udskrift af domainID Inc.'s hjemmeside, således som den ifølge sagsøgeren så ud den 24. januar 1997. Udskriften bærer datoen 12/24/96, men ifølge sagsøgeren havde dennes edb-afdeling problemer med maskinens datoskifte.

Den pågældende hjemmeside, som er affattet på engelsk, bærer i øverste venstre hjørne en indledende bemærkning om, at "denne website vil snart tilbyde en dansk tekstet udgave". Om registreringen af et domænenavn er bl.a. følgende anført:

"To have domainID immediately reserve your domain name click below:
Online Domain Registration Form.
Or phone us at (+45) - - -
. . .
Your domain name is your company's identity in cyberspace.
. . .
domainID charges a one time domain name processing fee of $ 200. You will be billed additionally and separately by InterNIC for the first two years registration fee of $ 50 per year ($ 100). Buy paying the InterNIC fees yourself, directly to InterNIC, you are assured of name ownership belonging to you.
. . .
Have Questions? Phone us at (+45) - - -
Office hours: 8 am - 10 pm (GMT + 1 hour). 7 days a week. Our non-profit advisors offer both Danish and English speaking operators. Due to massive customer interest our phones may be busy, so please leave a message if no operators can serve you immediately."

Det er under sagen ubestridt, at det anførte telefonnummer tilhører sagsøgte, og at "GMT + 1 hour" er dansk tid.

Parterne er enige om, at sagsøgerens medarbejder, D, herefter kontaktede sagsøgte telefonisk.

- - -

Sagsøgte fremsendte herefter en salgsaftale til sagsøgeren vedrørende domænenavnene "beologic.com" og "beologic.net". Kontrakten havde bl.a. følgende ordlyd:

- - -
3) Salgspris
A.
Køber erhverver ejerskabet til Internet adressen ved at erlægge USD $ 2.400,00 kontant ved udenlandsk bankcheck trukket på et amerikansk pengeinstitut og udstedt i USD $ til domainIDTM inc./Billing Devision/New York og overdraget til domainID^TM's kontakt i Danmark - A.
. . .
8) Hele kontrakten.
. . .
A.
Denne kontrakt mellem sælger DomainID^TM og køber Beologic A/S er indgået
d. 26. januar 1997
mellem sælger domainIDTM's kontakt A
og køber Beologic A/S - - -"

- - -

Ved skrivelse af 4. februar 1997 rettede sagsøgerens advokat, advokat Vagn Thorup v/advokat Lau Normann Jørgensen, henvendelse til sagsøgte, idet han gjorde gældende, at sagsøgte krænkede sagsøgerens varemærkerettigheder. Med skrivelsen fulgte udkast til politianmeldelse og stævning mod sagsøgte. Advokaten meddelte, at politianmeldelse og stævning ville blive indgivet, medmindre sagsøgte senest den 11. februar 1997 kl. 12.00 havde foranlediget domænenavnene beologic.com og beologic.net overdraget til sagsøgeren som rettighedshaver imod betaling af USD 200 svarende til registreringsafgiften til InterNIC.

- - -

I en skrivelse af 6. februar 1997 til sagsøgerens advokat afviste sagsøgte at være ejer af, økonomisk involveret i eller i juridisk eller anden henseende tilknyttet registreringen af Internetadressen "beologic.com".

- - -

Ved skrivelse af 11. februar 1997 indgav sagsøgeren politianmeldelse mod sagsøgte vedrørende overtrædelse af varemærkelovens § 4, jf. § 42, stk. 1, 2. punktum.

I februar 1997 konstaterede sagsøgeren via søgetjenester, at indehaveren af domænenavnene beologic.com og beologic.net havde ændret adresser til henholdsvis Paraguay og Uganda.

- - -

I slutningen af maj 1997 modtog sagsøgeren og dennes advokat fire anonyme telefaxer alle afsendt med fiktive afsenderfaxnumre.

- - -

I en skrivelse af 26. juni 1997 til sagsøgerens advokat bekræftede sagsøgtes daværende advokat, advokat Hanne Rahbæk, at de ovennævnte telefaxer afsendt ultimo maj 1997, og som var vedlagt anmeldelsen til politiet, er skrevet af sagsøgte.

I løbet af sommeren 1997 kom der aktivitet på "beologic.com", som fik en hjemmeside. Sagsøgeren har under sagen gjort gældende, at hjemmesiden er konstrueret af sagsøgte til brug for denne retssag. Sagsøgte har heroverfor afvist, at han har haft noget at gøre med oprettelsen af denne hjemmeside, og han har gjort gældende, at hjemmesiden belyser en reel aktivitet på det pågældende domæne.

- - -

Sagsøgeren har under sagen som bilag 1 fremlagt en udskrift over 330 domænenavne, hvoraf 164 navne er registeret af henholdsvis A Enterprise Network - - -, A Internet Services, A Legal Service, A Lotto Services, A ProBono Group, A Services, A Services Denmark og A Super Services - - -. De resterende 166 domænenavne er registreret af domainID inc. Domænenavnene vedrører kendte danske firmanavne eller navne på varer, der er kendt i Danmark, som f.eks. Fontex, hvorved bemærkes, at den såkaldte lykkepille kun er kendt under dette navn i Danmark, og at pillen i udlandet hedder Prosac. Visse af navnene er ikke firma-/varenavne, men er knyttet til Folketinget, Dronningen m.fl. Eksempelvis er følgende domænenavne registreret ifølge oversigten:

- - -

Sagsøgeren har henvist til, at der synes at være et sammenfald mellem visse af de af A-enhederne foretagne registreringer og domainID's registreringer: F.eks. har A Enterprise Network registreret "danishembassy.org" og domainID inc. har registreret "danishembassy.com".

Leaf Danmark A/S producerer bl.a. Sorbits og Läkerol. Domænenavnet leafdanmark.com er registreret af domainID inc. Domænenavnene sorbits.com og lakerol.com er registreret af A Legal Service på sagsøgtes adresse - - -.

"A.com", som er sagsøgtes personlige website, er registreret af A Legal Service.

"Beologic.com", som er registreret af domainID Inc., er ifølge sagsøgeren det eneste domænenavn af de 330 navne - bortset fra sagsøgtes personlige hjemmeside - hvor "under construction"-siden er ændret, og sagsøgeren har kunnet registrere en aktivitet. Under sagen er fremlagt eksempler på, at følgende domænenavne har enslydende og ens udseende under-construction-sider: A.com, maersk.data.com, matas.com, berlingske.com, opasia.com, kvickly.com, og realkreditdanmark.com. Af disse navne er A.com, kvickly.com, opasia.com, matas.com og berlingske.com alle registreret af A Legal Service. Realkreditdanmark.com og maerskdata.com er begge registreret af domainID.

Sagsøgte har anført, at bilag 1 er udateret og uden kildeangivelse, men han har ikke bestridt det faktuelle indhold af bilaget, idet han har tilføjet, at han ikke har haft mulighed for at kontrollere alle de i bilaget anførte domænenavne.

For så vidt angår sagsøgtes aktivitet i relation til andre virksomheder fremgår det bl.a., at sagsøgte har haft kontakt til Leaf Danmark A/S og Realkredit Danmark.

- - -

Under domsforhandlingen den 6. oktober forevistes ved direkte søgning på Internettet den aktuelle hjemmeside for beologic.com, herunder animationerne på hjemmesiden, idet et print af hjemmesiden fremlagdes under den fortsatte domsforhandling den 7. oktober 1997. Hjemmesidens indehaver er angiveligt en miljøorganisation i Paraguay. Parterne har efter forevisningen været uenige om, om hjemmesiden er engelsk- eller spansksproget. Sagsøgeren er af den opfattelse, at teksten ud over ordet "Bienvenida!" er affattet på engelsk. Sagsøgte har gjort gældende, at hjemmesiden er spansksproget. Parterne er enige om, at hjemmesiden bl.a. har animationer med flammer, hvor der står "HOT".

Der er under sagen afgivet partsforklaring af sagsøgte og vidneforklaring af - - -

- - -

Sagsøgeren har gjort følgende hovedanbringender gældende:

1. at sagsøgtes adfærd som fremgår af sagens dokumentation, herunder forsøget på at afkræve sagsøgeren en overpris for domænenavnet www.beologic.com, udgør en varemærkekrænkelse i strid med varemærkelovens § 4,

2. at sagsøgtes adfærd som fremgår af sagens dokumentation, herunder forsøget på at afkræve sagsøgeren en overpris for domænenavnet www.beologic.com, indebærer en krænkelse af markedsføringslovens §§ 5 og 1,

3. at sagsøgtes adfærd som fremgår af sagens dokumentation, herunder forsøget på at afkræve sagsøgeren en overpris for domænenavnet www.beologic.com, er i strid med dansk rets almindelige regler, og

4. at sagsøgeren har lidt et tab, som kan opgøres til et beløb, der mindst udgør det påstævnte beløb.

For så vidt angår de nærmere varemærkeretlige anbringender ad 1 har sagsøgeren særligt gjort gældende,

1.A. at den i nærværende sag omhandlede virksomhed retligt skal klassificeres som registrering af domænenavne med henblik på salg til den ene virksomhed, som navnet vedrører (f.eks. www.mcdonalds.com, www.panavision.com) og ikke salg af generiske navne (f.eks. www.pizza.com, www.vvs.dk), og ej heller en reel varemærkekonflikt mellem to eller flere virksomheder, som kan have reelt begrundede sammenfaldende interesser i samme domænenavn (f.eks. www.tulip.com, www.aurum.com, www.dsb.dk),

1.B. at "Beologic" er et indarbejdet og registreret varemærke i Danmark, USA og en række andre lande, som fremgår af sagens bilag 11, hvilket er ubestridt i sagen,

at et domænenavn er et erhvervsmæssigt kendetegn, jf. hertil bilag 38, 39 og 32 samt dom gengivet i UfR 1949.420 m.v. og Gladsaxe Fogedrets kendelse af 25. februar 1997,

at sagsøgtes adfærd som fremgår af sagens dokumentation, herunder forsøget på at afkræve sagsøgeren en overpris for domænenavnet www.beologic.com, udgør erhvervsmæssig brug i strid med varemærkelovens § 4, herunder

at begrænsningen i § 4 til erhvervsmæssig brug primært tjener til afgrænsning i forhold til den private brug af andres varemærker, og at sagsøgtes brug som dokumenteret ved den i sagen fremlagte dokumentation og som godtgjort ved bevisførelsen, ikke er privat brug, der falder uden for varemærkelovens § 4's beskyttelsessfære,

at varemærkeloven uden behov for særlig ny lovgivning eller lignende, ved domstolenes retsanvendelse lader sig tilpasse det ny medium, som Internettet er.

1.C. at sagsøgte er rette sagsøgte blandt andet på baggrund af,

at kontakt til domainID alene har kunnet ske ved henvendelse til sagsøgte, jf. hertil bilag 2 og de afgivne forklaringer,

at sagsøgtes adfærdsmønster har været præcis det samme, uanset om sagsøgte har handlet i regi af forskellige firmaer, hvis retlige form ikke foreligger oplyst (A Legal Service, A Enterprise Network o.l.) eller i regi af domainID, og

at sagsøgtes ny anbringende, som er i modstrid med det i svarskriftet anførte, hvorefter A Legal Service m.v. skulle være opfundet af domainID for at indgyde tillid hos danske virksomheder, er uden sammenhæng med den i sagen foreliggende dokumentation og i øvrigt så virkelighedsfjernt og urealistisk, at det ikke bør tillægges vægt,

at en lang række omstændigheder, herunder sagsøgtes egne udtalelser, jf. bilag 14 og 23, de af sagsøgte uopfyldte provokationer, sagsøgtes henvendelser til Leaf Danmark A/S og Realkredit Danmark A/S, jf. særligt bilag 32, bilag L's præg af at være fabrikeret til brug for denne retssag, domainID's forretningsadresse hos sagsøgtes bror i New York m.v., indebærer, at det må lægges til grund, at domainID's - såfremt dette selskab eksisterer - primære aktivitet er sagsøgtes aktiviteter rettet mod danske virksomheder, jf. sagens bilag 1.

Med hensyn til det markedsføringsretlige anbringende ad 2 har sagsøgeren særligt gjort gældende,

2.A. at sagsøgtes adfærd, herunder forsøget på at afkræve sagsøgeren en overpris for domænenavnet www.beologic.com, udgør en benyttelse af et sagsøgeren tilkommende forretningskendetegn i strid med markedsføringslovens § 5,

at sagsøgtes benyttelse af kendetegnet www.beologic.com er sket med et tilsigtet, illoyalt sigte,

2.B. at sagsøgtes adfærd, herunder forsøget på at afkræve sagsøgte en overpris for domænenavnet www.beologic.com, er i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1,

at "erhvervsvirksomhed" i markedsføringslovens forstand skal forstås bredt og finder anvendelse på enhver virksomhed, hvor et formuegode udbydes til salg,

at markedsføringsloven uden behov for særlig ny lovgivning e.l. ved domstolenes retsanvendelse lader sig tilpasse det ny medium, som Internettet er.

For så vidt angår det tredje hovedanbringende har sagsøgeren gjort gældende,

at sagsøgtes henvisninger til "en anden mulig kunde", "Internetbørsen", "sikre linjer" og generelle vildledning af potentielle købere af deres eget navn og samlede forretningskoncept er i strid med almindelige retsgrundsætninger i dansk ret.

Endelig for så vidt angår det fjerde hovedanbringende har sagsøgeren gjort gældende,

at sagsøgte har handlet uagtsomt ved at registrere eller medvirke til registrering af det i sagen omhandlede domænenavn uden at foretage en undersøgelse af, hvorvidt en sådan adfærd måtte indebære en krænkelse af andres rettigheder, jf. Københavns Byrets dom af 7. november 1996, og

at sagsøgeren efter den fremlagte dokumentation og de afgivne forklaringer har lidt et tab, der mindst svarer til det påstævnte beløb.

Sagsøgte har gjort gældende,

at sagsøgte ikke er ejer af eller medejer af domainID, som er sagsøgerens kontraktspart,

at sagsøgte ikke er i noget ansættelsesforhold til domainID, men alene har ydet lejlighedsvis ulønnet bistand,

at sagsøgtes telefonnummer på domainID's hjemmeside ikke er angivet af sagsøgte eller med sagsøgtes accept,

at sagsøgte hverken har anvendt, registreret eller opretholdt registreringen af de omhandlede domænenavne ejet af domainID, og

at sagsøgte derfor ikke er rette sagsøgte.

Sagsøgte har videre gjort gældende,

at et domænenavn er en numerisk angivelse af den pågældende adresses placering på Internettet og således alene har en teknisk funktion på Internettet og ikke udgør et erhvervsmæssigt kendetegn, subsidiært at der ikke er sket nogen anvendelse, endsige erhvervsmæssig udnyttelse af varemærket,

at sagsøgerens handlinger ikke er foretaget som led i erhversmæssig virksomhed, idet der alene har været tale om sporadisk formidling af aftaler, uden at sagsøgte har opnået nogen indtægt herved, og uden at der har været nogen permanent karakter af virksomhed over disse formidlinger,

at sagsøgte ikke har foretaget nogen handlinger i berigelseshensigt,

at registreringen af domænenavnet "www.beologic.com" er foretaget i en database, som er placeret i USA,

at hverken registreringen eller udformningen af "under construction"-adresserne udgør en aktivitet, der retter sig mod det danske marked, og

at der således ikke ved den foretagne registrering er sket nogen overtrædelse af varemærkeloven eller markedsføringsloven.

Særligt vedrørende frifindelsespåstanden over for sagsøgerens påstand 2 har sagsøgte gjort gældende,

at det i hvert fald siden 1986 har været muligt at registrere com-domænenavne,

at sagsøgeren i flere år har været registreret på dk.domænet og tilsyneladende har fundet denne registrering tilstrækkelig,

at den beløbsmæssige opgørelse er udokumenteret, og

at sagsøgeren ikke har overholdt sin tabsbegrænsningspligt.

Rettens bemærkninger:

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt A er rette sagsøgte, tillægger retten det efter bevisførelsen betydning,

at kontakt til domainID alene har kunnet ske ved henvendelse til sagsøgte, herunder at der ud for domainID's administrative kontaktperson - - - var henvist til sagsøgtes e-mail-adresse,

at de af A Legal Service m.fl. foretagne registreringer har en betydelig lighed med de af domainID registrerede navne, og at sagsøgtes adfærdsmønster i forbindelse med salgsbestræbelserne har været den samme, uanset om han har handlet i regi af A-firmaer eller domainID eller har henvendt sig i eget navn,

at det af sagsøgte til sagsøgeren fremsendte udkast til salgsaftale, der var affattet på dansk, var underskrevet af sagsøgte,

at sagsøgte efter indholdet af telefonsamtalerne med - - - må antages at have konstrueret forklaringen om, at en anden kunde allerede havde erhvervet beologic.com-navnet,

at sagsøgte ubestridt har sendt truende anonyme telefaxer til sagsøgeren og dennes advokat, og at de 2 anonyme e-mails efter deres indhold bærer præg af at være affattet af sagsøgte,

at at der som de eneste af de i bilag I nævnte domænenavne - ud over på sagsøgtes egen hjemmeside - har været aktivitet på beologic.org og beologic.net, og det efter at registreringen var taget op over for InterNIC og, for så vidt angår hjemmesiden på beologic.com, efter indledningen af denne retssag, og

at hjemmesiden for organisationen Beologic i Paraguay må antages at være kreeret af sagsøgte til brug for denne retssag.

Retten finder det på den baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at domainID's eneste kontaktperson reelt har været sagsøgte, og at det er sagsøgte, som har registreret, forestået salgsarbejdet og opretholdt registreringen af domænenavnet beologic.com eller i hvert fald medvirket hertil, og at sagsøgte derfor som den egentlige hovedmand er rette sagsøgte.

Det er under sagen ubestridt, at "beologic" er et indarbejdet og registreret varemærke i Danmark, USA og en række andre lande, og retten anser det for utvivlsomt, at domænenavnet beologic.com kan udgøre et erhvervsmæssigt kendetegn og som sådan udnyttes erhvervsmæssigt.

Det er efter ordlyden af bestemmelsen i varemærkelovens § 4 en betingelse, at den erhvervsmæssige brug af tegnet skal dække over en konkret omsætning af eksisterende varer eller tjenesteydelser. Den samme forudsætning må anses for indeholdt i bestemmelsen i markedsføringslovens § 5.

Da sagsøgte ikke har anvendt sagsøgerens varemærkebeskyttede firmanavn til salg af varer og tjenesteydelser, findes sagsøgte ikke at have krænket sagsøgerens varemærkeret i henhold til varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens § 5. Det bemærkes i den forbindelse, at hverken sagsøgtes registrering af et stort antal domænenavne med henblik på erhvervsmæssigt salg af disse eller den eventuelle risiko for, at sagsøgte erhvervsmæssigt måtte overdrage sagsøgerens firmanavn til tredjemand, er omfattet af ordlyden af de nævnte gældende lovbestemmelser.

Efter bevisførelsen må det anses for godtgjort, at sagsøgte i forsøget på at tjene penge til sig selv eller domainID har registreret bl.a. sagsøgerens firmanavn som domænenavn, som han - også på baggrund af sine juridiske studier - måtte formode er varemærkebeskyttet, og at registreringen er sket med henblik på salg til overpris til netop sagsøgeren, der som udgangspunkt er den eneste virksomhed, der har en retmæssig interesse i at benytte navnet, herunder på Internettet. Det anses endvidere for godtgjort, at der med varemærket Beologic er forbundet en betydelig økonomisk værdi for sagsøgeren, og at sagsøgte efter sagsøgerens indledning af retssag har søgt at vanskeliggøre sagens opklaring og udvist en bevidst skadegørende adfærd over for sagsøgeren.

Ved den således beviste handlemåde har sagsøgte handlet retsstridigt over for sagsøgeren såvel efter almindelige rets, grundsætninger som efter markedsføringslovens § 1, og sagsøgte er herefter erstatningspligtig for det tab, som sagsøgeren efter bevisførelsen har sandsynliggjort, at sagsøgte ved sin retsstridige handlemåde har påført sagsøgeren.

Erstatningen findes under hensyn til karakteren af sagsøgerens virksomhed og det sandsynliggjorte afsætningstab skønsmæssigt at kunne ansættes til det påstævnte beløb på 250.000 kr. med renter som påstået. Der findes imidlertid ikke grundlag for under denne sag herudover at dømme sagsøgte til at godtgøre sagsøgeren en løbende erstatning.

Efter det anførte tages sagsøgerens påstand 1 til følge og påstand 2 tages til følge i det ovenfor angivne omfang.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, A, skal anerkende at være uberettiget til at anvende, registrere eller opretholde registrering af Internet-domænenavnet "www.beologic.com" eller andre Internet-domænenavne, hvori navnet "Beologic" indgår.

Sagsøgte betaler inden 14 dage til sagsøgeren, Beologic A/S, 250.000 kr. med procesrente fra den 14. februar 1997, til betaling sker.

- - -

Østre Landsrets dom.

Københavns Byrets dom af 2. december 1997 - - - er anket af A med påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse, over for indstævnte, Baan Nordic A/S's anerkendelsespåstand og om frifindelse over for indstævntes erstatningspåstand.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af appellanten og af B, C og D samt forklaring af E.

Forklaringer:

Appellanten har bl.a. forklaret, at han blev cand.jur. i februar 1998, og at han i dag modtager dagpenge. Han har aldrig drevet virksomhed vedrørende Internettet. Han fik kendskab til domainID Inc. gennem en artikel i Politiken den 12. oktober 1996, og han var da ikke klar over, at hans bror var involveret i det pågældende selskab. Den i Børsen den 21. november 1996 bragte artikel om "sikkerhedsregistrering af adresser på nettet" har han selv skrevet on-line, og han kan derfor indestå for artiklens indhold. Den som bilag 2 fremlagte website for domainID med angivelse af hans telefonnummer som kontaktnummer er efter hans opfattelse et falsum, dels fordi hans telefonnummer aldrig har været opført på domainID's website, dels fordi datoen for websitens sidste opdatering er angivet til den 16. februar 1996, da domainID Inc. endnu ikke var stiftet. Ultimo 1997 erfarede han, at hans e-mail-adresse stod opført under domænenavnet beologic.com, og dybt skuffet herover skiftede han til anden internetudbyder. Ved "Whois"-søgning på, hvilke domænenavne domainID havde registreret, faldt han bl.a. over navne på flere virksomheder, herunder Vølund, og hans efterfølgende uopfordrede henvendelse til Vølund skyldtes et ønske om til brug for sit universitetsspeciale at få indsigt i det underliggende kontraktforhold. Han har ikke registreret alle de domænenavne, som er opført på bilag 1, hvilket han i øvrigt ikke ville have haft økonomisk mulighed for at gøre, men det er rigtigt, at man kan få registreret domænenavne uden forudgående betaling herfor. "Brødteksten" i kontrakterne mellem domainID og virksomhederne vedrørende køb af domænenavne var udarbejdet af domainID, og han satte alene sit navn og sin adresse på som "hoved" for at få kontrakterne retur fra virksomhederne. Når hans firmanavn, A Legal Service, står anført som ejer af en lang række domænenavne, skyldes det formentlig, at man i forbindelse med registreringen af domænenavne har taget dette navn fra "hovedet" i kontrakterne mellem domainID og virksomhederne og herefter urigtigt anført hans firmanavn som ejer. Han har forgæves forsøgt at få forholdet ændret.

B har bl.a. forklaret, at han fortsat er en af 4 partnere i 2M Invest, men at han i december 1997/januar 1998 fratrådte som bestyrelsesformand for Beologic A/S, i forbindelse med at 2M Invest solgte sin aktiemajoritet i selskabet til Baan-koncernen. 2M Invest blev oprindelig tilbudt 80 mio. US $ for aktieposten, men salgsprisen faldt til 50 mio. US $ bl.a. på grund af en række "disclosures", herunder problemerne med det manglende domænenavn beologic.com. Beologic A/S havde fra selskabets start til anlæggelsen af nærværende sag en omsætning på 10 mio. kr., men efter købet af selskabet har Baan-koncernen realiseret en omsætning på over 50 mio. US $ alene vedrørende Beologic's produkter, hvorfor det er klart, at salgsprisen for aktieposten var for lav. Når Beologic A/S først primo 1997 begyndte at interessere sig for domænenavnet beologic.com, skyldtes det dels, at selskabet i sin opstart koncentrerede sig om andre og vigtigere ting end at blive registreret på Internettet, dels at Internettet først fik substans i 1996 og 1997, og at det først var herefter, at det var altafgørende for et selskab inden for Beologic A/S's branche at få sit navn registreret på .com-domænet. De eksterne omkostninger i forbindelse med nærværende sag beløber sig nu til ca. ¼ mio. kr., og vidnet er i dag af den opfattelse, at det omsætningstab på mellem 1 og 10 mio. kr., som han skønsmæssigt anslog i byretten, er alt for lavt.

C har bl.a. forklaret, at han pr. 1. juni 1998 fratrådte som direktør for Beologic A/S, men fortsat er tilknyttet selskabet, nu Baan Nordic A/S. Det var først, da man bestemte sig for at gå på det amerikanske marked, at man tillige besluttede sig for at få navnet "beologic" registreret på Internettet under .com-domænet. Selv om det viste sig, at beologic.com var registreret til anden side, gjorde man sig ikke overvejelser om at få registreret et andet .com-domænenavn, hvori navnet "beologic" indgik, idet man regnede med hurtigt at få rettighederne til beologic.com, da man jo havde varemærkeregistreret varemærket "Beologic" i bl.a. Danmark og USA. Baan's sælgere af Beologic-produkter i USA har flere gange berettet om, at kunder har besværet sig over ikke at kunne finde Beologic på Internettet under .com-domænet, og Baan-koncernen, der året inden købet af Beologic A/S havde købt en konkurrent til Beologic A/S, havde på daværende tidspunkt heller ikke hørt om Beologic A/S. Man har ikke benyttet produkterne, hvori "Beologic" har indgået. Selskabets hovedprodukt sælges under navnet SalesPlus. Man har ikke foretaget retsskridt over for indehaveren af SalesPlus.com-domænet.

D har bl.a. forklaret, at han tydeligt husker den som bilag 2 fremlagte website for domainID Inc., som han så første gang i januar 1997, efter at man havde truffet beslutning om at registrere navnet beologic.com. Han genkender endvidere de i bilag 1 anførte domænenavne, som han fandt under søgning af en gruppe vedrørende domainID. En spansktalende medarbejder telefonerede på et tidspunkt til Paraguay og fik da oplyst, at der på den på beologic.com's hjemmeside opgivne adresse lå en lægeklinik, hvor man benægtede kendskab til nogen organisation ved navn Beologic. Registreringen af domænenavnene beologic.net og beologic.org skyldtes alene, at man hermed ville undgå chikane svarende til den, som man var ude for med hensyn til .com-domænet, men efterfølgende har man besluttet ikke at forny disse registreringer. Et typisk kundekøb af Beologic's produkter er i størrelsesordenen ½-4 mio. kr., så hvis Beologic har mistet blot én kunde ved den manglende registrering af sit navn på .com-domænet, er tabet herved langt over ¼ mio. kr.

E har bl.a. forklaret, at hun er medstifter af og direktør for The Danish Object Company A/S, der producerer software under navnet ObjectDesign. Kort efter en omtale af selskabet den 6. december 1996 i en forsideartikel i Computerworld modtog hun den som bilag 80 fremlagte e-mail, som hun gemte på hard-disken på grund af dens usædvanlige indhold. E-mailen blev senere fulgt op af en fax fra appellanten. Hun kunne på Internettet konstatere, at domænenavnet objectdesign.com var registreret af domainID, og den til domænenavnet hørende hjemmeside angav at være "under construction".

Procedure:

Appellantens hovedanbringender:

Til støtte for den principale afvisningspåstand over for indstævntes anerkendelsespåstand gøres det gældende,
at indstævnte efter i sin helhed at være blevet et datterselskab i Baan-koncernen ikke længere aktivt anvender firmabetegnelsen Beologic.

at et opslag på indstævntes Internet-adresse på dk-domænet alene indeholder en redegørelse for overdragelsen til The Baan Company, og

at indstævnte følgelig ikke længere har en retlig interesse i den nedlagte anerkendelsespåstand,

at det ikke er tilstrækkeligt til at konstituere retlig interesse, at indstævnte selskabsretligt har registreret "Beologic" som binavn, når der ikke i realiteten finder markedsføring sted under dette binavn.

For så vidt angår frifindelsespåstandene gøres det gældende,
at sagsøgte ikke er rette sagsøgte.

I den forbindelse gøres det navnlig gældende,
at domænenavnet www.beologic.com i bilag 1 sættes i forbindelse med det amerikanske aktieselskab DomainID Inc. og ikke med appellanten,

at det er en - - -, som er angivet som billing contact, dvs. ansvarlig for betalingen for domænenavnet www.beologic.com,

at et opslag på adressen www.beologic.com viser en adresse i Paraguay,

at Københavns Byret ved kendelse af 2. december 1997 ikke fandt det fornødne grundlag for at antage, at der kunne afsiges udeblivelsesdom over "DomainID Inc. v/A", og at sagen blev afvist af byretten den 4. marts 1999.

at indstævnte efter det foreliggende end ikke har forsøgt at undersøge person-kredsen bag DomainID Inc. ved henvendelser til de relevante amerikanske myndigheder, og

at såvel Domain ID, Inc. som selskabets advokat over for både appellanten og indstævntes advokat har dementeret enhver forbindelse med appellanten.

Det gøres videre gældende,
at der ikke ved den foretagne registrering af domænenavnet www.beologic.com af enten domainID, Inc., i New York eller af miljøorganisationen BEOLOGIC.COM i Paraguay er sket nogen overtrædelse af den danske varemærkelov eller markedsføringslov,

at et domænenavn på Internet aldrig i sig selv kan være beskyttet som et varemærke eller i øvrigt beskyttet af markedsføringsloven eller andre retsregler,

at der ikke er dokumenteret nogensinde at være sket nogen erhvervsmæssig brug af domænenavnet www.beologic.com, hvorfor det allerede af denne grund ikke kan gives indstævnte medhold,

at det som bilag 8 fremlagte kontraktudkast først blev fremsendt, efter at indstævnte på eget initiativ havde taget kontakt til appellanten, hvilket er ubestridt,

at indstævnte ikke har dokumenteret noget tab, som følge af at appelindstævnte ikke har været i besiddelse af Internet-adressen www.beologic.com.

Indstævntes hovedanbringender:

Indstævnte gør gældende:
1. Ad spørgsmålet om rette sagsøgte
at det er godtgjort ved bevisførelsen og dokumentationen i sagen, at appellanten er rette sagsøgte,

idet kontakt til domainID alene har kunnet ske ved henvendelse til appellanten, jf. hertil bilag 2, bilag 80 og de i byretten afgivne forklaringer samt det forhold, at der ud for domainID's administrative kontaktperson var henvist til appellantens e-mail-adresse,

idet de af appellanten erkendt foretagne registreringer har en betydelig lighed med de angiveligt af andre personer tilknyttet domainID foretagne registreringer, og at appellantens adfærdsmønster i forbindelse med salgsbestræbelserne har været det samme, uanset om han har handlet i regi af personligt ejede firmaer (A Legal Service, A Enterprise Network o.l.) eller domainID, eller har henvendt sig i eget navn,

idet det af appellanten til indstævnte fremsendte udkast til salgsaftale, der var affattet på dansk, var underskrevet af appellanten,

idet en lang række omstændigheder, herunder appellantens egne udtalelser, jf. bilag 14 og 23, de af appellanten uopfyldte provokationer, appellantens henvendelser til Leaf Danmark A/S og Realkredit Danmark A/S, jf. særligt bilag 32, bilag L's præg af at være fabrikeret til brug for denne retssag, domainID's forretningsadresse hos appellantens bror i New York m.v., indebærer, at det må lægges til grund, at domainID's primære aktivitet er appellantens aktiviteter rettet mod danske virksomheder, jf. sagens bilag 1,

idet appellanten efter indholdet af telefonsamtalerne med D må antages at have konstrueret forklaringen om, at en anden kunde allerede havde erhvervet domænenavnet www.beologic.com,

idet der for så vidt angår de i bilag 1 nævnte domænenavne - ud over appellantens egen hjemmeside - alene har været aktivitet på www.beologic.com og www.beologic.net, og det først efter at registreringen var taget op over for InterNIC og, for så vidt angår hjemmesiden under www.beologic.com, efter indledningen af retssag mod appellanten,

idet hjemmesiden for organisationen Beologic i Paraguay må antages at være udarbejdet af appellanten til brug for denne retssag.

2. Ad almindelige retsgrundsætninger og markedsføringslovens § 1
at erhvervsvirksomhed i markedsføringslovens forstand skal forstås bredt og finder anvendelse på enhver virksomhed, hvor et formuegode som f.eks. et antal domænenavne udbydes til salg,

at appellantens adfærd, herunder forsøget på at afkræve indstævnte en overpris for domænenavnet www.beologic.com, er i strid med almindelige retsgrundsætninger og god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1,

idet navnet "Beologic" er skabt af indstævnte på det tidspunkt, hvor indstævntes virksomhed var en særskilt division i Bang & Olufsen,

idet indstævnte er den eneste virksomhed, der benytter navnet, og som har en retmæssig interesse i sådan benyttelse, herunder på Internettet,

idet navnet har betydelig økonomisk værdi for indstævnte,

idet appellanten retsstridigt har anvendt navnet "Beologic" med egen eller andres vinding for øje,

idet appellanten i sin markedsføring har henvist til "en anden mulig kunde", "Internetbørsen", "sikre linjer" samt generelt har vildledt potentielle købere af deres eget navn,

idet appellanten - også på baggrund af sine juridiske studier - må formodes at være bekendt med den retlige beskyttelse af navnet "Beologic".

3. Ad varemærkelovens § 4. stk. 1
at appellantens registrering af domænenavnet www.beologic.corn og efterfølgende forsøg på at afkræve indstævnte en overpris for domænenavnet udgør en krænkelse af indstævntes ubestridte varemærkeret til mærket "Beologic" i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1, jf. stk. 3,

at et domænenavn er et erhvervsmæssigt kendetegn, jf. hertil bilag 38, 39 og 32 samt dommene gengivet i UfR 1949.420, 1998.1465, 1999.531 m.v. og Gladsaxe Fogedrets kendelse af 25. februar 1997,

at appellantens adfærd som beskrevet i sagens dokumentation, dvs. registreringen af et stort antal domænenavne, hvori det centrale led er et velkendt firmanavn eller varemærke samt forsøget på at afkræve indstævnte en overpris for domænenavnet www.beologic.com, udgør erhvervsmæssig brug i strid med varemærkelovens § 4, herunder

at begrænsningen i § 4 til erhvervsmæssig brug primært tjener til afgrænsning i forhold til den private brug af andres varemærker, og at appellantens brug som godtgjort ved bevisførelsen, ikke er privatbrug, der falder uden for varemærkelovens § 4's beskyttelsessfære,

at bestemmelsens krav om artslighed bør fortolkes indskrænkende, da de i denne sag omtvistede kendetegn er identiske og ikke blot forvekslelige, ligesom der fra domænet potentielt kan afsættes varer af enhver art,

at det ved vurderingen efter varemærkeloven må tillægges vægt, at appellanten såvel i forhold til indstævnte som i forhold til andre danske virksomheder målbevidst er gået efter at registrere domænenavne, hvori det centrale led er et kendt og indarbejdet varemærke,

idet den i nærværende sag omhandlede virksomhed skal klassificeres som registrering af domænenavne med henblik på salg til den ene virksomhed, som navnet vedrører (f.eks. www.mcdonalds.com, www.panavision.com) og ikke salg af generiske navne (f.eks. www.pizza.com, www.vvs.dk), og ej heller en reel varemærkekonflikt mellem to eller flere virksomheder, som kan have reelt begrundede sammenfaldende interesser i samme domænenavn (f.eks.www.tulip.com, www.abb.dk),

idet "Beologic" er et indarbejdet og registreret varemærke i Danmark, USA og en række andre lande, som fremgår af sagens bilag 11, hvilket er ubestridt i sagen.

Såfremt landsretten måtte finde, at kravet til artslighed ikke foreligger opfyldt, gøres anbringenderne i nedenstående punkt 4 gældende.

4. Ad varemærkelovens § 4, stk. 2
at appellantens registrering af og efterfølgende forsøg på at afkræve indstævnte en overpris for domænenavnet www.beologic.com udgør en varemærkekrænkelse i strid med varemærkelovens § 4, stk. 2,

at varemærker tilhørende Bang & Olufsen med anvendelse af præfikset "beo" er velkendte her i landet,

at appellantens anvendelse af domænenavnet www.beologic.com kan skade særpræget og renomméet ved varemærket "Beologic" og udvande dettes værdi,

5. Ad markedsføringslovens § 5
at appellantens registrering og adfærd som det fremgår af sagens dokumentation, herunder forsøget på at afkræve indstævnte en overpris for domænenavnet www.beologic.com, udgør en benyttelse af indstævntes forretningskendetegn i strid med markedsføringslovens § 5,

at "erhvervsvirksomhed" i markedsføringslovens forstand skal forstås bredt og finder anvendelse på enhver virksomhed, hvor et formuegode udbydes til salg,

at "www.beologic.com" udgør et forretningskendetegn,

at dette forretningskendetegn tilhører indstævnte, og

at appellantens benyttelse af kendetegnet www.beologic.com, efter at der var udtaget stævning mod appellanten, er sket med et tilsigtet, illoyalt og skadegørende formål.

6. Ad erstatningen
at appellanten har handlet uagtsomt ved at registrere eller medvirke til registrering af det i sagen omhandlede domænenavn uden at foretage en undersøgelse af, hvorvidt en sådan adfærd måtte indebære en krænkelse af andres rettigheder, jf. herved Københavns Byrets dom af 7. november 1996, og

at indstævnte efter den fremlagte dokumentation og de afgivne forklaringer har lidt et tab, der mindst udgør det af byretten i nærværende sag tilkendte beløb.

Landsrettens bemærkninger:

Registreringen af indstævntes beskyttede varemærke og virksomhedsnavn, nu binavn, Beologic som domænenavn under .com-domænet er sket med det i USA registrerede domainID Inc. som rettighedshaver.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at registreringen af domænenavnet er forestået af appellanten og med det formål at tilbyde domænenavnet til indstævnte for en overpris. Det tiltrædes, at en handling af denne karakter må anses som erhvervsvirksomhed i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, og at der, så længe domænenavnet ikke er udbudt til andre end indehaveren af virksomhedsnavnet og/eller varemærket eller i øvrigt anvendt til markedsføring af varer eller tjenesteydelser, ikke tillige foreligger overtrædelse af markedsføringslovens § 5 eller varemærkelovens § 4.

Landsretten tiltræder endvidere efter det fremkomne om appellantens egen markedsføring på Internettet, angivelserne med tilknytning til appellanten på domainID Inc.'s hjemmeside og overensstemmelserne mellem den aktivitet i førnævnte øjemed, som er foretaget henholdsvis i appellantens eget navn, appellantens firmanavne og domainID Inc.'s navn, at appellanten har samvirket med domainID Inc. på en sådan måde, at indstævntes anerkendelsespåstand med rette kan nedlægges over for ham, og at han er erstatningsansvarlig for indstævntes tab. Det lægges herved også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at DomainID Inc.'s overførsel af domænenavnet til en angivelig miljøorganisation i Paraguay ikke har været reel, ligesom den omstændighed, at indstævnte aktuelt alene anvender Beologic som binavn, ikke findes at medføre, at indstævntes retlige interesse i anerkendelsespåstanden er bortfaldet.

Med hensyn til tabets størrelse lægger landsretten til grund, at "Beologic", da tvisten med appellanten opstod, ikke var indarbejdet på det amerikanske marked, at indstævnte ikke har benyttet produktnavne, hvori "Beologic" har indgået, og at indstævnte er blevet erhvervet af Baan-koncernen med henblik på markedsføring under Baan-navnet. Landsretten finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at den forstyrrelse af virksomhedens forhold, som appellantens krænkelse har medført, har påført indstævnte et tab, der overstiger skønsmæssigt 50.000 kr.

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.