Kopiering af musik til personlig brug

Ophavsretloven efter INFOSOC direktivet.

Ved lov nr. 1015 af 17. december 2002, som trådte i kraft den 22. december 2002, ændredes en række bestemmelser i ophavsretsloven (Se nu lovbekendtgørelse nr. 164 af 12. marts 2003)

Loven indeholder blandt andet regler til gennemførelsen af EF direktiv 2001/29 af 22. maj 2001 "om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet", herefter kaldet infosoc direktivet.

I det følgende redegøres for betydningen af disse ændringer, for så vidt angår mulighederne for at kopiere musik, som distribueres i digital form via et fysisk medie. Udenfor fremstillingen falder således musik, som distribueres i form af noder, eller transmitteres trådbundet eller trådløst eksempelvis via radio, tv eller internet.

Bemærk at reglerne i ophavsretslovens § 12 senere er ændret, se notatet om forbud mod kopiering af lånte og lejede eksemplarer.

Digital kopiering

Ved digital kopiering overføres originalens informationer til kopien uden at man oplever det kvalitetstab, som eksempelvis ville følge med overspilning til en analog kasettebåndoptager.

I de første mange år efter lanceringen af audio-CD'en var det tekniske udstyr til kopiering af CD'er enten ikke-eksisterende, eller så dyrt at det i sig selv udelukkede private fra at foretage kopiering i nævneværdigt omfang. Den teknologiske udvikling inden for de personlige computere har imidlertid betydet, at næsten alle PC'er i dag sælges med en enhed, der kan overføre data til en CD. Disse enheder benævnes normalt "CD-brændere" efter den proces, hvor informationen lagres på særlige typer CD'er ved at en laserstråle "brænder" et mønster i en tynd metalfilm. En anden mulighed, som aldrig rigtig er slået igennem som forbrugerelektronik, er den digitale båndoptager. DAT (Digital Audio Tape) kan i princippet levere samme lydkvalitet som en CD, men lider af to grundlæggende svagheder sammenlignet med CD'en: Båndene har en noget kortere levetid, og det er ikke muligt at skifte hurtigt til et bestemt nummer på båndet.

Et relativt nyt medie er DVD'en (Digital Versatile Disk), som i dag fortrinsvis bruges til film. DVD brændere er stadig forholdsvis dyre, men man kan forvente den samme prisudvikling, som gjorde sig gældende for CD brænderens vedkommende. Dette vil resultere i at DVD brændere i løbet af få år bliver standardudstyr på nyere PC'er.

Tager man udgangspunkt i ophavsretslovens § 12, stk. 1, om adgangen til eksemplarfremstilling til privat brug, samt den fortolkning af begrebet "privatsfæren" der har udviklet sig i tilknytning hertil, er det åbenbart, at fri adgang til digital kopiering ville være et alvorligt slag mod rettighedshavernes økonomiske interesser.

Disse interesser må afvejes mod forbrugernes interesser i en normal udnyttelse af produktet. Som det fremgår ovenfor, bevirker den tekniske udvikling en ændring i, hvad der opfattes som normal brug. Et ofte brugt eksempel er fremstilling af kopier til brug i bil eller sommerhus, hvor det i dag anses for ganske naturligt, at dette sker i form af "hjemmebrændte" CD'er.

Tidligere bestemmelser i ophavsretsloven

Ved lov nr 395 af 14. juni 1995 blev et forbud mod digital kopiering sat ind som § 12, stk. 2, nr. 4:

§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
   ...
   4) fremstille eksemplarer i digital form af andre værker, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket i digitaliseret form.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
   1) musikværker
   ...

Samtidig indsattes i § 78 stk. 1 et forbud mod omsætning, eller besiddelse i kommercielt øjemed, af midler, "hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som måtte være anvendt til at beskytte et edb-program". Bestemmelsen finder efter stk. 2 tilsvarende anvendelse på andre værker i digitaliseret form. Det skal bemærkes, at bestemmelsen vedrører ulovlig fjernelse af f.eks. kopisikringer.

Bestemmelsen var gældende frem til lov nr. 472 af 7. juni 2001, hvor der blev åbnet for digital kopiering til personlig brug:

§ 12, stk. 2, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.

Hvor § 12, stk. 1 opererer med "privat brug", er dette i stk. 2, nr. 5 indskrænket til "personlig brug".

Et bidrag til fortolkningen af dette begreb findes i kulturministerens svar på spørgsmål 31 (bilag 27 til lovforslaget):

Begrebet "personlig brug", således som dette er defineret i bemærkningerne til lovforslagets nr. 2 (§ 12, stk. 2, nr. 5), adskiller sig på en række punkter fra det almindelige privatbrugsbegreb.
Efter forslaget vil det være lovligt at fremstille en kopi i digital form af tekst, musik og billeder m.v. til personlig brug f.eks. med henblik på optagelse af radio- og tv-udsendelser til tidsforskudt brug, kopiering af en musik-cd til bilen, til sommerhuset eller til en discman, fremstilling af en opsamlings-cd og kopiering til en pc med henblik på elektronisk afvikling inden for husstanden.
Derimod vil det ikke være tilladt at fremstille digitale eksemplarer, der bruges uden for den enkelte husstand, f.eks. kopiering til venner og bekendte.
...
Kopieringen må alene foretages af den fysiske person selv eller ved medhjælp af personer, som tilhører den pågældendes husstand.
Det betyder bl.a., at det ikke vil være tilladt at benytte fremmed medhjælp fra f.eks. et bibliotek eller fra venner og bekendte.

Under udvalgsbehandlingen af lovforslaget blev der rejst spørgsmål om det var en betingelse for at foretage kopieringen, at denne skete på grundlag af et lovligt eksemplar, eller om det eksempelvis ville være lovligt at fremstille et personligt eksemplar udfra musik, som var stillet til rådighed via internettet uden rettighedshaverens samtykke.

Debatten gav anledning til, at der blev indsat et nyt stk. 3 i § 11: "Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer af værket, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket, som er i strid med § 2", (ophavsmandens eneret til at råde over værket ved eksemplarfremstilling og spredning).

Når det overhovedet var nødvendigt at indsætte en sådan bestemmelse, skyldes det at § 12, stk. 1 handler om offentliggjorte værker. Dette skal sammenholdes med bestemmelsen i § 8, som indebærer at en musik CD er offentliggjort, når den udgives.

Det er interessant, at folketinget her havde lejlighed til at vurdere, hvad der måtte bruges som grundlag for privat kopiering, men at man altså ikke benyttede denne til at indføre yderligere begrænsninger. De eksempler, der er anvendt i forbindelse med § 12, stk. 2, nr. 4, viser, at man havde forestillet sig en situation, hvor forbrugerne lovligt kunne kopiere de CD'er, de selv havde indkøbt. Udtryk som "musik-cd til bilen, til sommerhuset ...", går igen og igen gennem behandlingen af lovforslaget, mens man tilsyneladende undgår spørgsmålet om de meget store samlinger, som findes på musikbibliotekerne. Der er imidlertid ingen tvivl om, at man efter § 12, stk. 1, nr. 4 lovligt kan kopiere CD'er, man har lånt af venner, kolleger, eller på biblioteket, blot man foretager kopieringen selv, eller overlader dette til en person fra husstanden.

Infosoc direktivet

Udover at harmonisere reglerne om ophavsret, har direktivet til formål at gennemføre to internationale traktater: WIPO Copyright Treaty (WCT) og WIPO Performances and Phonograms Treaty (WPPT). Danmark har undertegnet, men endnu ikke ratificeret disse traktater.

Direktivet pålægger medlemsstaterne af indføre forskellige bestemmelser til sikring af ophavsretten, og til beskyttelse af tekniske foranstaltninger, som producenterne anvender for at sikre deres produkt mod ulovlig anvendelse.

Af særlig interesse i relation til de danske regler om digital kopiering af musik er artikel 5, stk. 2, litra b), hvorefter medlemsstaterne kan inføre undtagelser eller indskrænkninger i ophavsmandens rettigheder, for så vidt angår kopiering til privat brug, forudsat at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation. Der skal her tages hensyn til eventuel anvendelse af tekniske foranstaltninger. Undtagelsesbestemmelsen må kun anvendes, såfremt den "ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser". Kulturministeriet bemærker i sin gennemgang af direktivteksten (bilag 3 til lovforslaget), at bestemmelsen også giver adgang til benyttelse af fremmed hjælp ved kopieringen.

Reglerne om beskyttelse af tekniske foranstaltninger findes i direktivets § 6. Medlemsstaterne skal gennemføre regler, både mod omgåelse af disse, og mod fremstilling af produkter, hvis hovedformål er at sætte brugeren i stand til at omgå foranstaltningerne.

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 6, stk. 4, træffe passende foranstaltninger til sikre, at en person, som efter artikel 5, stk. 2, litra b) har ret til at lave kopier til privat brug, får mulighed for at udnytte denne ret.

Gennemførelsen af direktivet

Uanset direktivets brug af begrebet "privat brug", ændrer lov nr. 1051 af 17. december 2002 ikke bestemmelsen i § 12, stk. 2, nr. 4, hvorefter digital kopiering er begrænset til "personlig brug". Der sker heller ikke ændringer i § 12, stk. 3 om forbud mod benyttelse af fremmed medhjælp. Med mindre produktet er sikret med særlige tekniske foranstaltninger, sker der således ingen ændringer i forbrugernes rettigheder.

I modsætning til ændringsloven fra 2001, indtog spørgsmålet om kopiering af CD'er, man har lånt, denne gang en fremtrædende plads under udvalgsbehandlingen. Kulturministeriet har henvist spørgsmålet til planlagte drøftelser i foråret 2003. Reslutatet blev derfor alene en justering af § 11, stk. 3, hvor kravet om at kopiering skal ske fra et lovligt eksemplar udvides, således at kopiering ikke er tilladt, hvis udgangspunktet er en omgåelse af en kopisikring, jf. § 75 c, stk. 1.

Reglerne om beskyttelse af tekniske foranstaltninger er implementeret i form at et nyt kapitel, 6 a, i loven.

§ 75 c indfører et generelt forbud mod omgåelse af disse. Endvidere forbydes fremstilling, markedsføring m.v. af produkter, hvis væsentligste formål er at omgå tekniske foranstaltninger.

For at være beskyttet efter lovens kapitel 6 a, skal den tekniske foranstaltning være anvendt for at begrænse kopiering eller andre ophavsretligt relevante handlinger. Foranstaltninger, som hindrer eller besværliggør brugerens personlige tilegnelse er ifølge bemærkningerne til lovforslaget ikke beskyttede. Endvidere skal kopisikringer m.v. være "effektive" for at blive omfattet af beskyttelsen. Det fremgår ikke klart, hvornår man har forestillet sig, at dette er tilfældet, men det nævnes, at beskyttelsen ikke omfatter "tekniske foranstaltninger, som ikke reelt hindrer ...".

Som nævnt i gennemgangen af direktivteksten, kan medlemsstaterne indføre regler som sikrer adgangen til kopiering til privat brug. Man har valgt ikke at gøre brug af denne mulighed, da det efter kulturministeriets opfattelse blandt andet vil forhindre kontrollen med ulovlig digital kopiering.

Kopisikring i praksis

Markedet for kopisikring af audio CD'er er stadig forholdsvist nyt, og ikke alle løsninger har vist sig lige hensigtsmæssige. Der er således eksempler på, at visse typer kopisikring forhindrer afspilning på almindelige CD afspillere. Også afspilning på PC'ens CD-ROM drev kan være problematisk. Eventuelt kan CD'en indeholde et særligt afspilningsprogram, som kun fungerer sammen med bestemte operativsystemer.

En metode til at kopibeskytte CD'en på, er at lave såkaldte multisession CD'er, hvor skiven har flere indholdsfortegnelser. CD afspillere læser den første (den rigtige), mens CD-ROM drevene fortsætter til de følgende, som indeholder forkerte data. Dette benyttes for eksempel i Sonys Key2audio system. Cactus Data Shield anvender en tilsvarende teknik, med i version 2 (CDS-200) er dette suppleret med software, som kan afspille en komprimeret og kodet version af lydsporet under Microsoft Windows. En tredje mulighed, som anvendes af Macrovision, er at introducere fejl i selve de data, som ligger på CD'en, så de bliver ulæselige på en PC. En CD afspiller skulle være i stand til at kompensere for fejlene, men der er rapporter om at teknikken bevirker en hørbar nedsættelse af lydkvaliteten.

På de tidlige versioner af multisessions CD'erne var overgangen mellem de forskellige sessioner synlig med det blotte øje. For at kunne afspille CD'en i et CD-ROM drev, var det tilstrækkeligt at dække denne overgang med en tynd streg fra en vandfast tuschpen. En sådan kopibeskyttelse ville i dag næppe kvalificere til betegnelsen "effektiv teknisk foranstaltning", og systemet er da også blevet forbedret siden.

Ved udvikling af kopisikringer står producenterne over for et dilemma: Hvis de skal kunne sælge deres musik, må de sikre sig, at forbrugerne kan afspille den. CD'erne skal derfor både være kompatible med afspillere, som kan være flere år gamle, og med det allernyeste udstyr. Problemet er, at tendensen går i retning af at de forskellige teknologier smelter sammen (mediakonvergens). Grænsen mellem computer og lydanlæg er allerede i dag flydende, og vil blive yderligere udvisket i fremtiden. Kopisikringer af den type som er beskrevet ovenfor kan derfor i løbet af relativt kort tid medføre at forbrugerne vil afvise produkterne.

Kopieringsteknikker

Når man taler om digital kopiering er der tre muligheder:

Fremstilling af en nøjagtig kopi, et "image"
Afspilning, hvor data midlertidigt gemmes på harddisken, og derefter brændes til kopien
Kopiering fra CD afspillerens digitale udgang til PC'ens lydkort

En helt lovlig kopi.

Både 1) og 2) forudsætter, at PC'ens CD-ROM drev er i stand til at læse data fra den beskyttede CD. Forskellen er, at man med metode 1) får kopieret alle informationerne, incl. kopisikringen, mens man med metode 2) har mulighed for at benytte en fejlkorrigerende ripper, og derefter brænde en ikke-sikret kopi.

Metode 3) forudsætter at man råder over et lydkort med digital indgang. Dette findes kun på de dyrere modeller. Til gengæld kan man kopiere alle audio CD'er, som kan afspilles på ens CD afspiller.

Endelig er der husmandsmodellen, hvor det analoge output fra CD afspilleren føres over i line-in indgangen på PC'ens lydkort. Signalet bliver konverteret fra digitalt til analogt format af CD afspilleren, hvorefter lydkortet konverterer det tilbage til digitalt format. Da kopieringen foregår analogt, er der ikke tale om en omgåelse af kopispærringen. Ulempen er, at de ekstra konverteringer vil betyde et mindre tab i lydkvaliteten.

Lovlig kopiering til privat/personlig brug

Forudsat at kravet i § 11, stk. 3, 1. pkt. om lovligt forlæg er opfyldt, vil en kopiering, hvor signalet undervejs konverteres til analogt format, altid være tilladt.

Med de yderligere indskrænkninger, der følger af § 12, stk. 2, nr. 5, er det fortsat tilladt at fremstille digitale kopier til personlig brug, når der ikke er tale om kopisikrede CD'er.

I de situationer, hvor kopisikringen forhindrer brugeren i at afspille en CD med det udstyr, man har til rådighed, vil det være lovligt at omgå kopisikringen. Spørgsmålet blev rejst flere gange i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, typisk i forbindelse med brug af Open-Source programmer som Linux og lignende, og udmeldingerne fra kulturministeriet lader ingen tvivl tilbage, jf. eksempelvis besvarelsen af spm. 21: "I det omfang det er nødvendigt for en privatperson at bryde en kode for at se en dvd-film eller for at lytte til en musik-cd, er og bliver dette lovligt".

Som nævnt i gennemgangen af kopisikringer og kopieringsteknikker, skal musikken være på en normal, ikke-sikret CD, før man kan afspille den f.eks. på en PC. Dette nødvendiggør en kopiering, som imidlertid må betragtes som accessorisk i forhold til tilegnelsen. Da det ikke er tilladt at bryde kopisikringen med det formål at fremstille en kopi, er det vigtigt, at brugeren gør sig helt klart, at "denne kopi laver jeg for at kunne afspille musikken". Det vil formentlig være en god idé at udtale besværgelsen tre gange i vidners påhør, mens sorte vokslys og røgelse ikke forekommer absolut påkrævet.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen dansk retspraksis på området, men den norske sag om "DVD-Jon", som blev afgjort i første instans i januar 2003, belyser vigtigheden af brugerens bevæggrunde. Sagen handlede om udvikling af software til afspilning af DVD film under Linux. Filmene var sikret med "Content Scrambling System" (CSS), og for at afspille filmene var det nødvendigt at bryde kodningen. Sagsøgte påstod at programmet DeCSS var udviklet for at han selv kunne se lovligt indkøbte film, mens det norske bagmandspoliti påstod at formålet havde været omgåelse af kopisikringen. Sagen er foreløbig endt med frifindelse.

Holder kulturministeriets fortolkning af bestemmelserne i kapitel 6 a, har den almindelige forbruger intet at frygte i forbindelse med lovændringen. Uanset at Danmark altså har valgt ikke at gøre brug af direktivets undtagelsesbestemmelser om kopiering til privat brug, er retstilstanden i praksis den samme som hvis man explicit havde tilladt kopiering.

Kilder:
WIPO, World Intellectual Property Organization
Den Europæiske Union online
Folketingets informationssystemer
Kulturministeriets hjemmeside
Campaign for Digital Rights
Kopibeskyttelsesteknologi
The British Federation of Audio
Hjemmeside for programmet "cdparanoia"
Hjemmeside for programmet "clonecd"

Sidst opdateret: 2. november 2004.

Lokal Menu

Mit syn på ulovlig kopiering