Hvad får man, hvis man kloner en sørøver?
En piratkopi naturligvis!Udtrykket "piratkopiering" er omtrent ligeså gammelt som 5 1/4 tommes disketten, dengang var det bare edb-programmer, der blev kopieret flittigt. Den teknologiske udvikling inden for transportabelt afspilningsudstyr, hvor MP3-afspillere f.eks. nærmest er standard i nyere mobiltelefoner, skaber er helt legitimt behov for at kunne kopiere sin musik, og tage den med sig overalt.
Samtidig er musikindustrien naturligt nok interesseret i, at kunderne betaler for den musik, de bruger.
Reglerne i ophavsretsloven skal forsøge at balancere disse tildels modstridende hensyn. Hvor svært det kan være illustreres måske bedst af hyppigheden af lovændringerne inden for de seneste år.
Kopiering af lånte eller lejede eksemplarer
Ændringer i ophavsretslovens § 12.Som nævnt i notatet om implementeringen af INFOSOC direktivet i ophaveretsloven, var der ved lovændringen i december 2002 betydelig interesse for spørgsmålet om kopiering på grundlag af lånte og lejede eksemplarer. Der blev ikke stillet forslag om ændring af reglerne, men kulturministeriet nedsatte en arbejdsgruppe som skulle se på problemet.
Kulturministeren fremsatte i oktober 2003 det forslag til ændring af ophavsretslovens § 12, stk 3, som senere blev vedtaget (lov nr. 997 af 9. december 2003):
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet.(Ophavsretslovens § 12 er gengivet i sin helhed sidst i dette notat.)
For (lovligt) at kunne fremstille en digital kopi, kræves det altså som hovedregel, at man har købt et originalt eksemplar.
Kopier, der lovligt er fremstillet før lovens ikrafttræden, den 12. december 2003, vil fortsat være lovlige.
Det er ikke et krav, at man fortsat er i besiddelse af originaleksemplaret. Denne kan være gået hændeligt til grunde, blevet stjålet, være solgt eller videregivet. Almindelige omgåelsesbetragtninger kan dog føre til, at man omfattes af forbuddet, hvis der er tale om systematisk videresalg af originaleksemplarerne.
Bevisbyrden for, at der er tale om en ulovlig kopi påhviler rettighedshaverne.
Som en naturlig konsekvens af indskrænkningen i kopieringeretten, gennemførtes samtidig en betydelig reduktion i det såkaldte blankbåndevederlag, der skal kompensere rettighedshaverne for den lovlige kopiering af deres værker. Hvor der f.eks. tidligere skulle betales en afgift på kr. 4,17 for en normal blank CD, blev dette nedsat til kr. 1,75. Reglerne om blankbåndsvederlag skal i øvrigt tages op til revision i folketingssamlingen 2005-06, hvor de blandt andet skal vurderes i lyset af de erfaringer, man til den tid har indhøstet med kopispærringer.
Kopiering på biblioteker
Behandlingen i Folketinget var koncentreret omkring den foreslåede nedsættelse af blankbåndsvederlaget, mens der var almindelig enighed om forbuddet mod kopiering af lånte eller lejede værker. Der foreligger således ingen bidrag til fortolkningen af denne interessante formulering fra bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 (ændringen i § 12, stk. 3)Forbudsreglen rammer alene kopiering af lånte (og lejede) eksemplarer. I relation til lånte eksemplarer fra bibliotekerne betyder det, at forbudsreglen kun rammer den kopiering, som lånerne foretager uden for biblioteket. Lovændringen berører ikke bibliotekernes egen kopiering eller den kopiering, som brugerne foretager på bibliotekerne.Set i sammenhæng med § 12, stk. 5, om forbud mod at benytte teknisk udstyr, der stilles til rådighed på bibliotekerne, fristes man til at slutte modsætningsvist og konkludere, at brugerne af bibliotekernes musiksamlinger lovligt kan kopiere værkerne, blot de selv medbringer det nødvendige udstyr. I forhold til hensigten med lovændringen er dette åbenbart meningsløst, og der synes ikke andre forklaringer, end at noget et smuttet for kulturministeriet i lovens forarbejder.
Om begrebet "digital kopi"
Ophavsretsloven § 12, stk. 2 nr. 5, og stk. 3 anvender udtrykket "eksemplarer i digital form". Rent sprogligt må dette opfattes som gående på slutproduktet: Er det eksemplar, man fremstiller i analogt eller i digitalt format. Lovens forhistorie viser imidlertid noget andet. Det man har villet begrænse, er ikke den private digitalisering af analoge data, men den direkte kopiering fra en digital original til en digital kopi, hvor kopieringen foregår helt uden kvalitetstab. Spørgsmålet var fremme i forbindelse med lovændringen i 2002, se f. eks. besvarelsen af spm. 38 fra kulturudvalget: Den pågældende kopisikring forhindrer, at der kan fremstilles en digital kopi, men forhindrer ikke forbrugeren i at fremstille en analog kopi på en blank cd, et kassettebånd eller lign. En sådan analog kopiering indebærer således ikke omgåelse af den tekniske kopispærring. Det vil også være lovligt til privat brug efterfølgende at digitalisere den analoge kassettekopi i overensstemmelse med lovens § 12, stk. 2, nr. 5.Det er spørgsmålet, om data - inden man digitaliserer sin kopi - skal have være fikseret på et analogt medie, eller om det er tilstrækkeligt at den umiddelbare kilde til digitaliseringen er en analog datastrøm. I praksis er dette forskellen på, om man lovligt kan slutte CD-afspillerens analoge udgang til computeren, og optage derfra, eller om man skal en tur over kasettebåndoptageren først. Den første mulighed forekommer, alt taget i betragtning, at være den korrekte, men resultatet kan langtfra anses for sikkert.
Ophavsretslovens § 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004:
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1) opføre et bygningsværk,
2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,
3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,
4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
1) musikværker,
2) filmværker,
3) litterære værker, såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed,
4) værker af brugskunst eller
5) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.
Kilder:
Folketingets informationssystemer
Kulturministeriets hjemmeside
