Praksis fra Klagenævnet for Domænenavne

Notatet gennemgår et omfattende udsnit af afgørelser truffet af Klagenævnet for Domænenavne, suppleret med retspraksis i det omfang der er tale om trykte domme.

Klagenævnets afgørelser offentliggøres på klagenævnets hjemmeside. Ved de afgørelser, der er brugt i dette notat, er nævnets journalnummer anført. For at finde den fulde tekst, kan man derfor anvende den numeriske oversigt over afgørelserne.

Afgørelserne er forsøgt inddelt i forskellige konflikttyper, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med, hvilke regler afgørelsen er truffet efter.

Proceduren for registrering af domænenavne under .dk topdomænet er nærmere beskrevet i notat om personnavne som domænenavne, hvortil henvises.

De relevante lovbestemmelser er navnlig:

Markedsføringslovens § 1 og § 5
Varemærkelovens § 4
Aktieselskabslovens § 153
Anpartsselskabslovens § 2
Erhvervsvirksomhedslovens § 6

Indhold

1 Navnepirater
2 Snyltning
3 "Almindelige" kendetegnskonflikter
4 Generiske domænenavne
5 Registrant/fuldmægtig situationen - tilbageholdsret
6 Forhandlere/agenter
7 Afslutning
8 Forkortelser, litteraturliste og links

1 Navnepirater

Rent navnepirateri kan afgrænses som de tilfælde, hvor en person registrerer et kendt navn eller mærke, alene med henblik på at kunne videresælge det til overpris. Sager af denne type har hidtil udgjort omkring 12% af nævnets afgørelser, men deres andel må forventes at være dalende i takt med at piraternes begrænsede successrate.

Med støtte i UfR 2001.697 Ø (Beologic dommen), antages det normalt, at en passiv domæneregistrering, hvor der hverken er knyttet websider eller e-mail adresser til domænenavnet, ikke udgør en krænkelse af en varemærkeret. Undtagelsen herfra kan muligvis være de såkaldte "Kodak mærker", hvor man med sikkerhed kan fastslå, at der kun kan være een retmæssig indehaver af navnet, se MBA, kapitel 11.1.c.

Sagerne må derfor afgøres efter markedsføringlovens regler, navnlig MFL § 1 om forbud mod "handlinger, som strider mod god markedsføringsskik". Da markedsføringsloven kun gælder for privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed, kan der opstå bevismæssige problemer, hvis registranten enten undlader at svare i sagen, eller påberåber sig alene at have ikke-erhvervsmæssig interesse i domænet.

Praksis viser, at nævnet opererer med en række formodningsregler - indikatorer for piratvirksomhed om man vil:

1.1 Specielle domænenavne

Bogstavkombinationer kan være så specielle, at det har formodningen imod sig, at registranten er nået frem til dem ved en tilfældighed.

I sag nr. 078 (wal-mart.dk) havde registranten hverken svaret på henvendelser fra nævnet eller fra den, der ønskede at overtage domænet. Nævnet lagde her vægt på to forhold: For det første var domænet 2 1/2 år efter registreringen stadig ikke taget i brug, hvilket indikerede at registranten ikke kavde nogen selvstændig interesse i det. For det andet havde "wal-mart" som sådan ingen betydning, hverken på dansk eller engelsk, mens detailhandelskæden Wal-Mart måtte anses for at være kendt på verdensplan.

Problemet var det samme i sag nr. 312 (lidl.dk). Det kunne konstateres, at "lidl" ikke havde nogen selvstændig betydning på hverken dansk, norsk eller engelsk, og nævnet fandt det på denne baggrund "usandsynligt, at indklagedes valg af domænenavnet "lidl.dk" skulle være sket tilfældigt eller på anden måde uden kendskab til klagerens varemærke.".

1.2 Tidsmæssige sammenfald

Nogle gange er der en påfaldende overensstemmelse mellem registreringstidspunktet og tidspunktet for en virksomheds offentliggørelse af navneskift eller fusionsplaner. Som eksempler kan nævnes sag nr. 084 (stop4u.dk), nr. 147 (itek.dk), nr. 163 (sasligaen.dk) og nr. 240 (aoltw.dk). I "stop4u" sagen var domænet registreret samme dag, som virksomheden Myboox's planer om navneændring til "stop4u" ved en fejl var blevet kendt i offentligheden. Registreringen af itek.dk skete dagen efter at stiftelsen af ITEK, et branchefællesskab under Dansk Industri, var offentliggjort. Ved nævnets bedømmelse blev der lagt vægt på det tidsmæssige sammenfald, og det forhold, at registranten (i øvrigt den samme person i begge sager), ikke gjorde aktiv brug af domænerne.

I "aoltw" sagen fandt nævnet ikke registrantens forklaring om, at domænet skulle bruges til en portal "Alt Om Lotto og Tips i Weekenden" videre troværdig, specielt ikke i lyset af, at registreringen var sket dagen efter offentliggørelsen af fusionen mellem America OnLine (AOL) og Time Warner. I denne sag kom det også registranten til skade, at domænet ikke var taget i brug.

Underholdningsværdien fejler bestemt ikke noget i "sasligaen", registreret dagen efter offentliggørelsen af en sponsoraftale mellem flyselskabet SAS og superligaen i fodbold. Registranten gjorde ellers hvad han kunne for at overbevise nævnet om, at han samlede på domænenavne indeholdende "ligaen" og at "SAS" i dette tilfælde var en forkortelse for "Salg Af Sites".

1.3 Manglende brug af domænet

Det skal understreges, at der ikke er nogen pligt for den, der registrerer et domænenavn til at tage det i brug til en hjemmeside eller en email adresse. Ved vurderingen af, om registranten har en reel interesse i navnet, udover dets markedsværdi, vil tidsfaktoren selvfølgelig spille en rolle, men dette kriterium kan ikke stå alene. Nævnets tilbøjelighed til at bruge det imod registranten kan diskuteres. I den ovenfor nævnte sag "aoltw" var der vel forløbet mere end tre år fra registreringstidspunktet til nævnet traf sin afgørelse, men den første henvendelse fra klager til registranten om overdragelse af domænet fremkom kun 2 1/2 måned efter registreringen. Heldigvis var registrantens adfærd tilpas fumlet, til at man føler sig overbevist om den (u)reelle hensigt bag registreringen. Det forekommer imidlertid ikke rimeligt, at pålægge indehaveren af et omtvistet domænenavn at bruge tid og penge på at opbygge og markedsføre et website på en adresse, som måske ikke er permanent.

Et mere rent eksempel på ikke-brug findes i sag nr. 314 (interdata.dk). Registranten havde 6 år efter registreringen endnu ikke taget domænet i brug. Eftersom registrantens virksomhed blandt andet omfattede handel med domænenavne, lagde nævnet til grund, at registreringen alene var sket med salg for øje. Da både registranten og klager udbød edb-serviceydelser var der endvidere tale om branchesammenfald. Nævnet bemærkede, at klager - som sagen forelå oplyst - var den eneste, der havde retmæssig interesse i at benytte betegnelsen "Inter-Data" inden for computer- og datavirksomhed.

1.4 Tilbud om salg af domænenavnet

I mange tilfælde vil der i de indledende drøftelser mellem registranten og den, der er interesseret i domænet, fremkomme et tilbud om at domænet kan overtages for en pris, eventuelt kun en diskret opfordring til at komme med et tilbud. Selv om handel med domænenavne ikke i sig selv er odiøst, bevirker en sådan adfærd, at sagen kan bedømmes efter reglerne i markedsføringsloven. Efter nævnets praksis er der herefter en stærk formodning for, at registreringen er sket med henblik på videresalg, uanset hvilke forklaringer registranten efterfølgende kommer med.

At der ikke skal ret meget til, før nævnet antager, at registrering er sket med henblik på videresalg, illustreres af sag nr. 102 (uefa.dk). Registranten havde som svar på UEFA's henvendelse om overdragelse anført, at "... we would like to know what you mean by writing that your client would be prepared to meet our costs." Nævnet anså dette for en indirekte opfordring til at afgive købstilbud, "hvilket indicerer, at indklagedes registrering af domænenavnet reelt er sket med det formål at sælge domænenavnet til klageren til overpris."

Sammenfattende må det konstateres, at sagerne om navnepirater viser en ganske kontant og entydig praksis. Det har ikke været muligt at finde blot et enkelt tilfælde, hvor en navnepirat er sluppet på grund af "bevisets stilling".

2 Snyltning

Snyltning på domænenavne kan afgrænses som de situationer, hvor registranten forsøger at trække besøgende til sin side ved at udnytte et varemærke eller forretningskendetegn, som han ikke er berettiget til.

Egentlig snyltning forekommer hvor registrantens virksomhed sælger varer eller tjenesteydelser i direkte konkurrence med den, der har rettighederne til kendetegnet. Herudover findes en del tilfælde, hvor domænenavnet ikke har nogen naturlig relation til registrantens virksomhed. Formålet med registreringen er kun at lede tilfældige besøgende hen på hjemmesiden, og forholdet kan nærmest karakteriseres som "trafiksnyltning".

2.1 Ups! Domæner

Det omtvistede domænenavn er ofte identisk med navnet på modpartens virksomhed, eller et af hans produkter, men der ses også eksempler på registrering af oplagte fejlskrivninger, de såkaldte "ups-domæner": Sag nr. 225 (teledenmark.dk) og sagerne mod Reach.dk nr. 252 (wwwnykredit.dk m.fl.), nr. 282 (wwwbrf.dk m.fl.) og nr. 309 (www-tv2.dk). Det fremgår af hjemmesiden, www.reach.dk, at firmaet tilbyder webløsninger, og at man bevidst registrerer domænenavne, der ligger tæt op af kendte virksomheders webadresser, med det formål at gøre opmærksom på sig selv.

Hvis der ikke er branchesammenfald, skal sagerne afgøres efter MFL §§ 1 og 5, eventuelt VML § 4, stk. 2. I de konkrete sager antog nævnet, at der var tale om velkendte varemærker, som derfor var beskyttede af VML § 4, stk. 2. De næsten enslydende begrundelser i sagerne indeholder endvidere en passus om, at "...Det fremgår samtidig af oplysningerne i sagen, at indklagede har registreret domænenavnet med det formål at opnå kontakt med brugere, som under indtastning af klagers velkendte forretningskendetegn er kommet til at erstatte punktummet efter www med en bindestreg. De pågældende brugere ledes herved – uden at de selv har haft noget ønske herom – hen til en hjemmeside, som reklamerer for... Nævnet finder at en sådan brug er udtryk for en illoyal markedsadfærd". Det må derfor antages, at nævnet ville være nået til samme resultat - overdragelse af domænenavnet til klageren - selv om der ikke havde været tale om kendte mærker.

Nævnet har i hvert fald i et tilfælde statueret branchesammenfald på et rimeligt spinkelt grundlag: Sag nr. 199 og nr. 200, (gogle.dk og guugle.dk), hvor registrantens hjemmeside indeholdt et link til en internet søgefacilitet på overture.com. Selv om registranten efter det oplyste ikke havde nogen forbindelse med dem amerikanske virksomhed Overture, var dette link åbenbart tilstrækkeligt, og sagen blev afgjort til fordel for Google Inc. med henvisning til VML § 4, stk. 1.

2.2 Trafiksnyltning

Sager, hvor domænenavnet er identisk med et af klageren benyttet kendetegn, og hvor registranten ikke kan sandsynliggøre nogen loyal interesse i registreringen, afgøres til fordel for klager. Som typiske eksempler kan henvises til sag nr. 070 (mercedesbenz.dk) og nr. 090-091 (sonofontaletid.dk og sonofonshop.dk).

Formodningen for, at registrantens interesse i et domænenavn overvejende er knyttet til den mængde besøgende, domænet kan tiltrække, kan understøttes af registrantens brug af sin hjemmeside. I sag nr. 183 (google.dk) var domænet efter det oplyste registreret med henblik på en internet boghandel, men den faktiske brug indskrænkede sig til at vise de såkaldte bannerreklamer, hvor hjemmesidens ejer modtager betaling for at reklamere for andre produkter. Nævnet konstaterede tørt, at det store antal besøgende på siden næppe skyldtes registrantens indsats, men snarere at mange besøgende forvekslede adressen med adressen på en kendt internet søgemaskine.

Hvis der er tale om relativt ukendte mærker, eller hvis det er tvivlsomt om klagers kendetegn i det hele taget er beskyttet af det varemærkeretlige system, afgøres sagerne efter MFL § 1. Det afgørende bliver her, om registrantens faktiske eller planlagte brug af domænet strider mod god markedsføringsskik. Se eksempelvis sag nr. 234 (station2.dk), hvor registranten anvendte domænet til et "elektronisk hittegodskontor". Nævnet fandt at registranten herved ville drage utilbørlig fordel af den goodwill, som var knyttet til betegnelsen for en tv-serie, og at der derfor forelå illoyal markedsadfærd.

I sag nr. 298 (escada.dk) var det ikke muligt, hverken for klageren eller for nævnet at få registrantens kommentarer til sagen. På tidspunktet for sagens behandling i nævnet, blev domænet alene brugt som viderestilling til aok.dk ("Alt om København"). Man måtte formode, at registranten havde været i ond tro med hensyn til mærkets eksistens, og at registreringen var foretaget for at kunne lukrere på dette. Da registreringen endvidere afskar klager fra at registrere sit varemærke som domænenavn under .dk domænet, fandt nævnet, at registranten havde overtrådt MFL § 1.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at nævnet i begge sager anvender en "allerede fordi" begrundelse, og dermed undgår at tage stilling til VML § 4, stk. 1.

Snyltning på kendte betegnelser kan også forekomme i ikke-erhvervsmæssige sammenhænge, se hertil sag nr. 118 (pollefrasnave.dk), hvor registranten brugte domænenavnet til en hjemmeside for computerspillet "Counterstrike". "Polle fra Snave" havde været anvendt i reklamekampagner for et teleselskab, og nævnet fandt det "nærliggende at antage, at indklagede ved registreringen har haft en interesse i at "snylte" på den af klageren skabte medieinteresse for "Polle fra Snave"-figuren.". Da registranten som nævnt ikke havde kommercielle interesser i domænet, blev sagen afgjort med henvisning til at der forelå "en illoyal adfærd, som strider mod almindelige retsgrundsætninger".

Som afrunding på de sager, hvor navnet ikke er knyttet til registrantens virksomhed skal nævnes et tilfælde, hvor afgørelsen faldt ud til fordel for registranten: Sag nr. 188 (crestor.dk). Her var registreringen efter det oplyste foretaget med henblik på en planlagt markedsstrategi for hårpynt m.v. En anden virksomhed havde knap 1/2 år forinden registreret "crestor" som varemærke i en række vareklasser, som ikke var sammenfaldende med registrantens produkter. Varemærket var ikke taget i brug på tidspunktet for registreringen af domænenavnet. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om forskellige brancher, og at der ikke var forvekslingsrisiko i forhold til de vareklasser, klagerens varemærke var registreret for. Der var derfor ikke tale om en krænkelse af klagerens varemærkeret. Da det endvidere ikke var godtgjort, at registranten havde været i ond tro med hensyn til eksistensen af varemærket, var der heller ikke tale om illoyal markedsadfærd.

2.3 Egentlig snyltning

Hvis registranten af et domænenavn, der ligger tæt op af, eller er identisk med en andens kendetegn, opererer inden for samme branche som den anden virksomhed, og domænenavnet ikke har nogen umiddelbar tilknytning til registrantens virksomhed, er der en formodning for at hensigten med registreringen er at trække kunder fra konkurrenten.

Oplagte eksempler, hvor der er tale om registrerede varemærker er: Sag nr. 097 (dentdevils.dk), klager og registranten beskæftigede sig begge med opretning af buler i biler. Sag nr. 145 (aol.dk), vedrørende to internetudbydere. Sag nr. 311 (corporateexpress.dk), kontorudstyr. Sag nr. 318 (nettoparts.dk), hårde hvidevarer.

Tilsvarende, hvor varemærket ikke var registreret, men ansås for stiftet gennem brug, jf. VML § 3: Sag nr. 167 (m2marketing.dk), nr. 304 (armsgallery.dk) og nr. 306 (dragonslair.dk).

I sag nr. 209 (battery.dk) indgik det i registrantens anbringender, at "battery" var et beskrivende ord, og at det derfor ikke kunne opnå beskyttelse. Varemærket battery var registreret af et firma, som solgte såkaldte energidrikke under dette navn, og registranten af domænenavnet havde benyttet hjemmesiden til at reklamere for et konkurrerende produkt. Nævnet lagde til grund, at der i forbindelse med registreringen af varemærket var foretaget en prøvelse efter VML § 13, herunder af at mærket havde det fornødne særpræg, og ikke var en sædvanlig betegnelse for varen. Da disse krav efter Patent- og Varemærkestyrelsens vurdering var opfyldt, var klageren beskyttet mod uberettiget brug af varemærket, jf. VML § 4, stk. 1. Nævnet fandt, at registrantens brug af mærket var "i åbenbar strid med" denne bestemmelse.

Sagen rummer dog et interessant principielt problem, idet den omtalte brug af mærket var ophørt inden nævnet traf afgørelse i sagen. Beskyttelsen efter VML § 4 går netop på, at indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af mærket for samme eller lignende varetyper. Når den retsstridige benyttelse er ophørt, kan der eventuelt være spørgsmål om straf og erstatning, jf. bestemmelserne herom i VML §§ 42 og 43, men i forhold til § 4 er der ikke længere nogen krænkelse. Er der, som i den konkrete sag, tale om et forholdsvis generisk domænenavn (der udmærket kunne dække over en hjemmeside for en batteriforhandler, en fyrværkerifabrik, eller en forening for hustruvold), er det spørgsmålet, om man ikke burde lade den oprindelige registrant beholde domænenavnet. Det er herved forudsat, at forholdet ikke antager karakter af chikane, navnepirateri eller andre former for illoyal adfærd, som i givet fald skal bedømmes efter reglerne i markedsføringsloven. Nævnet har ikke taget eksplicit stilling til spørgsmålet.

Selv om domænet ikke anvendes aktivt, kan forholdet henføres under VML § 4, stk. 1, hvis den påtænkte brug ville indebære en krænkelse af varemærkerettighederne. Se hertil sag nr. 297 (bodyshop.dk og nr. 328 og nr. 328 (dantrailers.dk og dantrailer.dk).

For så vidt angår navne, der ikke er beskyttede efter reglerne i varemærkeloven, må sagen bedømmes efter markedsføringslovens § 5 om brug af andres forretningskendetegn, med § 1 som "tilbagefaldsmulighed". Det bliver herefter afgørende, om der konkret kan påvises en forvekslingsrisiko, ligesom registrantens gode eller onde tro spiller ind på vurderingen af, om der foreligger illoyal markedsadfærd. Som det fremgår af sagerne nr. 269 (stephens.dk), nr. 142 (rock-it.dk) og nr. 108 (jobsupport.dk opererer nævnet her med en omvendt bevisbyrde. Formuleringer i stil med at registranten "ikke i øvrigt har kunnet henvise til en loyal begrundelse for den foretagne registrering..." er gennemgående i disse sager.

3 "Almindelige" kendetegnskonflikter

Det er karakteristisk for de situationer, der er gennemgået ovenfor under snyltning, at registranten har haft yderst vanskeligt ved at henvise til en loyal begrundelse for registreringen af domænenavnet.

Hvis domænenavnet på en eller anden måde beskriver registrantens virksomhed eller produkter, må man ind i en nærmere vurdering af, om det alligevel går for tæt på andres mærker. Som udgangspunkt vil det være reglerne i VML § 4, der skal anvendes.

Af flere grunde er det ikke uden problemer at overføre principperne i varemærkeloven på konflikter vedrørende domænenavne:

Et varemærke registreres i en eller flere vareklasser, afhængigt af hvilke typer af varer eller tjenesteydelser, mærket dækker, og forskellige rettighedshavere kan anvende det samme varemærke, blot der er tale om forskellige vareklasser. Domænenavne mangler - i hvert fald under .dk topdomænet - enhver tilknytning til bestemte klasser.
Et varemærke registreres i et eller flere lande, og forskellige personer kan således have det samme mærke registreret i forskellige geografiske områder. Omvendt er domænenavne globale. En hjemmeside under et givet domænenavn kan i princippet tilgås fra et hvilket som helst sted på kloden.
Varemærker forekommer i to former: Som figurmærker, eventuelt indeholdende tekst, og som ordmærker. Domænenavne er pr. definition rene ordmærker, hvilket selvfølgelig øger forvekslingsmulighederne.
Endelig udelukker de tekniske forhold omkring adresser på internettet at man anvender mellemrum i navnene. Danske specialtegn, æ, ø og å har først kunnet anvendes fra januar 2004. Disse forhold bevirker, at domænenavne med flere led enten sammenskrives til et ord, eller deles med bindestreger, og at danske tegn omskrives til "ae", "oe" og "aa". Domænenavnet bliver derfor ikke nødvendigvis identisk med det underliggende forretningskendetegn.

Flere forfattere, jf. litteraturlisten nederst, har forholdt sig konstruktivt til disse vanskeligheder. Det er blandt andet foreslået, at det danske navnerum forsynes med en branchespecifik underopdeling. Man kunne forestille sig adresser som "www.metro.vandvarmere.dk", "www.metro.supermarkeder.dk", "www.metro.transport.dk" og "www.metro.dagblade.dk". Andre har påpeget, at det er synd for store virksomheder, når en mindre virksomhed med samme navn får registreret sit domænenavn først, og konkluderer på den baggrund at "først til mølle" princippet er uholdbart i længden.

Tiden er nok løbet fra idéen om underopdeling af .dk domænet, selv om den for så vidt er sympatisk nok. Der er investeret for store beløb i indarbejdelsen af de eksisterende internet adresser, til at en omlægning vil være realistisk.

Efter min vurdering er problemet med mærkelighed på tværs at brancher overdrevet. Virksomhederne vil søge at differentiere deres "brands", så de klart skiller sig ud fra andre. Selv om det uundgåeligt må forekomme, at to virksomheder i hver sin branche finder på det samme navn, hvorefter den ene kommer først til det tilsvarende domænenavn, er det ikke noget der forekommer så ofte, at det kan begrunde en ændring af regelsættet.

At trængslen i det danske navnerum endnu ikke har nået en kritisk grænse, understøttes af tal fra DIFO's årsrapport fra 2003, hvorefter antallet af nyregistrerede .dk domæner i 2003 var 122.000 således at det samlede antal .dk domæner ved udgangen af 2003 var 468.210.

3.1 Branchesammenfald

I sag nr. 68 (gate2net.dk), fandt nævnet, at gate2net var forveksleligt med "get2net". gate2net.dk domænet blev brugt som en internet portal, mens get2net.dk solgte internet opkoblinger. Ved en sammenligning af de to domænenavne, kunne disse opdeles i tre led, hvor de to sidste var identiske (og efter nævnets opfattelse med et ikke ubetydeligt særpræg). Det første led adskilte sig kun i mindre grad, og udtalen/rytmen var også rimeligt ens.

Tilsvarende nåede nævnet i sag nr. 73 (elgross.dk) frem til, at elgross var forveksleligt med "El-gros". Idet man samtidig lagde til grund, at "El-gros" ikke var en almindelig anvendt betegnelse for en el-grossist, kunne klageren forbyde indklagede at benytte elgross som domænenavn.

3.2 Forskellige brancher

Udgangspunktet er som nævnt ovenfor, at det samme mærke efter reglerne i varemærkeloven kan være registreret af forskellige virksomheder for forskellige typer varer eller tjenesteydelser.

Som eksempler på sager i denne kategori kan nævnes: Nr. 54 (playmaker.dk), registranten beskæftigede sig med ledelsesrådgivning, klageren solgte sportsudstyr.
Sag nr. 133 (intersystem.dk), registranten drev virksomhed inden for internet- og reklamebranchen, klageren producerede og solgte møbler.
Sag nr. 173 (isis.dk), registranten var en forening, klager solgte blandt andet is.

I alle tilfælde endte sagen med, at den oprindelige registrant beholdt domænenavnet.

Beskyttelsen efter VML § 4 udstrækkes i stk. 2 til også at dække varer og tjenesteydelser af anden art en dem, for hvilke mærket er registreret, hvis varemærket er velkendt her i landet og brugen vil medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller skade særpræget eller renommeet. Sag nr. 233 (absolutsex.dk) viser dog, at der er grænser for, hvor langt beskyttelsen efter VML § 4, stk. 2 rækker, når et absolut (!) stærkt (!!) varemærke indgår som en bestanddel af et domænenavn.

Klageren fremstillede "Absolut" vodka og havde registreret "Absolut" som ordmærke. Nævnet bemærkede, at ordet "absolut" som et almindeligt brugt tillægsord måtte kunne anvendes som sådan, forudsat at der ikke opstod risiko for forveksling med klagers varemærke. I domænenavnet "absolutsex.dk" fandtes "sex" - som beskrev registrantens forretningsområde - at være det dominerende led, mens "absolut" forholdt sig adjektivisk hertil. Nævnet fandt endvidere ikke, at den konkrete brug af domænenavnet tydede på, at registranten forsøgte at snylte på varemærket, og registranten kunne derfor beholde domænet. (Smh. UfR 1998.1354 H hvor varemærket "Elle" indgik som en del af navnet på sagsøgtes produkt

3.3 Betydningen af stærke og svage mærker

Ved vurderingen af, om et domænenavn krænker andres kendetegn, kan det indgå, om der er tale om betegnelser med stærkt eller ringe særpræg. Som eksempler, hvor dette har spillet en afgørende rolle for nævnets afgørelse, kan nævnes sag nr. 160 (its4kids.dk), nr. 235 (danmed.dk) og nr. 280 (shop2help.dk).

I alle tre sager var domænenavnet identisk med registrantens firmanavn. Klagererne anvendte betegnelser, som enten lå tæt op ad (4kids, buy2help), eller var identiske med domænenavnet (Danmed), og støttede blandt andet deres sager på, at der var tale om registrerede varemærker.

its4kids og shop2help sagerne blev afgjort til fordel for registranten med næsten enslydende begrundelser: "Efter nævnets vurdering må bestanddelen "2help" anses for et svagt mærke, der – uanset varesammenfald – ikke er til hinder for brug af tegn, hvori "2help" og lignende indgår, forudsat at der ikke efter en helhedsbedømmelse er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er forbindelse med varemærket.". (Smh. UfR 2000.620 H vedrørende "Torres" og "Torre Tallada".)

I danmed sagen var mærkerne som nævnt identiske, men der var ikke tale om fuldstændig varelighed: Den ene virksomhed solgte medicinsk udstyr, mens den anden solgte medicinske tjenesteydelser. Også denne sag faldt ud til registrantens fordel, idet nævnet fastslog at der var tale om et svagt mærke, at det ikke var godtgjort at der var forekommet forvekslinger mellem de to virksomheder, og at klager ikke havde gjort indsigelse mod registrantens brug af danmed som virksomhedsnavn.

4 Generiske domænenavne

Et særligt problemområde udgøres af de domænenavne, der består af almindelige ord, de såkaldte generiske domænenavne.

For så vidt angår den klasse af varer eller tjenesteydelser, der dækkes af ordet, vil dette som udgangspunkt ikke kunne beskyttes efter varemærkeloven, jf. dennes § 13 om betingelserne for registrering:

§ 13. Et varemærke skal for at kunne registreres være af den i § 2 angivne beskaffenhed, herunder have fornødent særpræg.
Stk. 2. Følgende varemærker er udelukket fra registrering:
1) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse.
2) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig betegnelse for varen eller tjenesteydelsen.
Stk. 3. Et varemærke kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 registreres, hvis det inden ansøgningens indlevering som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg.

Varemærkelovens § 13 udgør en såkaldt "absolut registreringshindring", d.v.s. at registrering nægtes, selv om der ikke er andre, der protesterer.

Det følger af VML § 3, stk. 2, at der heller ikke kan stiftes varemærkeret gennem ibrugtagning:

§ 3. Varemærkeret kan stiftes enten
1) ved registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter, eller
2) ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes.
Stk. 2. Der kan ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering.
Stk. 3. Har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse.

Det skal understreges, at almindelige ord kan registreres som varemærker, hvis dette sker for an anden type varer end den der umiddelbart forbindes med ordet. Eksempelvis "Diesel" for et tøjmærke, "Jet" for benzin (og lynlåse, palleløftere o.m.a.) og "Karat" for kaffe.

Da der er tale om forholdsvis brede betegnelser, som forbindes med en varegruppe, snarere end med med et konkret produkt, vil de generiske domænenavne ofte være overordentlig attraktive. Samtidig er der en betydelig risiko for, at andre allerede har registreret navnet. Det bør i den forbindelse nævnes, at generiske domænenavne under .dk domænet har været genstand for massiv hamstring fra virksomheder, der ser en forretningsmulighed i at kunne videresælge dem til overpris.

En gennemgang af sagerne viser, at tvister om generiske betegnelser som altovervejende hovedregel falder ud til fordel for den person, der først har registreret domænenavnet.

Som typiske eksempler kan nævnes sag nr. 103 (niceprice.dk), hvor nævnet fandt, at betegnelsen "Nice Price" fremstod som en almindelig betegnelse for en god pris og at "Hverken den af klageren foretagne registrering eller brug giver således grundlag for at antage, at klageren har erhvervet særlige rettigheder til betegnelsen "Nice Price" uden for vareklasse 9". Nice Price's status som varemærke er iøvrigt behandlet i en senere dom: UfR 2002.854 SH, hvor Sø- og Handelsretten nåede frem til, at "NICE PRICE adskiller sig kun i uvæsentlig grad fra udelukkende at betegne varens værdi, hvorfor NICE PRICE ikke har fornødent særpræg til, at der er skabt en varemærkeret ved ibrugtagningen, ..."

Sag nr. 141 (airtaxi.dk), hvor nævnet fandt, at betegnelsen "airtaxi" ikke havde tilstrækkeligt særpræg til at kunne nyde beskyttelse som forretningskendetegn, og at klageren ikke havde godtgjort, at betegnelsen var indarbejdet i forhold til kundegruppen. Ganske tilsvarende: Sag nr. 146 (learninglab.dk), sag nr. 227 (dagbladet.dk) og sag nr. 352-353 (danmarkspanel.dk og danmarkspanelet.dk).

Endelig kan nævnes sagerne nr. 243, 244, 245, 262 og 263 (hitfm.dk, guldfm.dk, anrguldfm,dk, anrpop.dk og anrpopfm.dk). Sagerne er behandlet under eet, men fik forskelligt udfald. For så vidt angår de navne, hvor "ANR" indgik, fandt nævnet ikke, at registranten havde nogen loyal interesse i at opretholde registreringen - "ANR" signalerede klart tilhørsforhold til klagerens virksomhed (Aalborg Nærradio). Med hensyn til de to sidste navne, "hitfm" og "guldfm", var der tale om beskrivende betegnelser, der som udgangspunkt ikke havde tilstrækkeligt særpræg til at være beskyttede. Da klageren hverken havde godtgjort, at disse betegnelser gennem indarbejdelse særligt blev forbundet med med klagerens virksomhed, eller at registrantens brug af domænenavnene indebar en overtrædelse af markedsføringsloven, beholdt registranten disse domænenavne. Brugen af "Guld" og "Gold" som varemærker for radiostationer er behandlet i UfR 2002.155 SH.

Der findes flere afgørelser om domænenavne, der ligger så tæt på hinanden, at forvekslinger må forekomme: Sag nr. 129 (netboghandel.dk), hvor klager havde registreret "netboghandelen.dk" den 7. juni 1999, mens indklagede den 9. juni 1999 havde registreret "netboghandel.dk". Det var i sagen dokumenteret, at kunder havde forvekslet de to adresser. Nævnet fandt ikke, at nogen af betegnelserne opfyldte kravet om særpræg, eller at indklagedes brug at domænet udgjorde en overtrædelse af MFL § 5. Se endvidere: Sag nr. 155 (mobil-siden.dk), hvor klager havde registreret "mobilsiden.dk" den 3. april 1998, indklagede havde registreret "mobil-siden.dk" den 6. december 2000. Sag nr. 278 (kend-dig-selv.dk), klagers domænenavn var "kenddigselv.dk". Sag nr. 343-344 (vvs-grossist.dk og vvsgrossisten.dk, klager anvendte "vvs-grossisten.dk".

Hvis der ikke er andet i sagen, end at det ene (generiske) domænenavn til forveksling ligner det andet, må man altså konkludere, at det er for egen risiko, hvis man vælger et navn af den type. Mulighederne for at vinde en klagesag mod personer, som efterfølgende registrerer et navn der ligner, er uhyre små.

Er der imidlertid tale om et registreret varemærke, må det som udgangspunkt lægges til grund, at kravene til særpræg er opfyldt. Man er herefter ude af diskussionen om generiske domænenavne med mindre registranten godtgør, at mærket senere er blevet en almindelig betegnelse. Der findes ikke afgørelser fra klagenævnet, hvor denne problemstilling har foreligget, men fra retspraksis kan henvises til den ganske interessante dom om "bynet.dk" contra "slagelse-bynet.dk": UfR 2002.1056 SH

Selv om brugen af et generisk domænenavn således sjældent vil indebære en krænkelse af andres rettigheder efter varemærkeloven, kan der være tale om en overtrædelse af markedsføringsloven. I sag nr. 217 (bio-booking.dk) var nævnet inde i overvejelser om, at der "... ved den beskrevne brug er skabt en kendetegnsret for klageren, som beskytter denne imod, at andre erhvervedrivende gør brug af betegnelsen "bio-booking" på en måde, som indebærer en forvekslingsfare, eller som i øvrigt er illoyal over for klageren." Det siges altså ikke direkte, at der er stiftet en varemærkeret gennem indarbejdelse, og da man endvidere måtte lægge til grund, at registreringen udelukkende var foretaget med henblik på at kunne videresælge domænenavnet til overpris, kunne sagen afgøre efter MFL § 1, hvorefter navnet skulle overdrages til klageren.

I sag nr. 289 (clairvoyanceskolen.dk) fandtes navnet også at være beskrivende. Man fandt, at registranten havde været i ond tro med hensyn til eksistensen af klagerens virksomhed, og havde forsøgt at udnytte kendskabet til dennes navn, hvorefter navnet jf. MFL § 1 skulle overføres til klageren.

Endelig kan et generisk domænenavn være beskyttet efter helt andre regler, hvis der er tale om en såkaldt "beskyttet titel", som kun må bruges af personer, der opfylder bestemte krav til f.eks. uddannelse. Dette gælder blandt andet "translatør", hvor det fremgår af § 5 i lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988 om translatører og tolke, at "Kun personer, der har beskikkelse som translatør og tolk, må benytte betegnelsen "translatør". Andre må heller ikke benytte danske eller udenlandske betegnelser, der er egnet til forveksling hermed.
Lægelovens (lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001) § 1: "Ret til at udøve lægegerning og betegne sig som læge har kun den, der har modtaget autorisation eller i øvrigt har adgang til at udøve lægegerning i henhold til §§ 2, 3 og 3 a."
Psykologlovens (Lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004 om psykologer mv.) § 21: "Ret til at betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen."
Retsplejelovens § 120: "Personer, der ikke har fået beskikkelse som advokat, og personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af denne lov, må ikke betegne sig som advokat eller benytte en anden betegnelse, der er egnet til forveksling hermed. "

Nævnet har taget stilling til to sager af denne type: Sag nr. 184-187 (advokat.dk, advokaten.dk, advokater.dk og advokaterne.dk) og sag nr. 473 (psykolog.dk). Sagen om advokat.dk m.fl. blev ikke afgjort efter retsplejeloven, men efter markedsføringsloven, hvilket formentlig hænger sammen med, at registranten faktisk var advokat. Nævnet fandt efter en samlet vurdering - herunder forvekslingsrisikoen - at registranten havde tilsidesat sådanne hensyn til almenheden, advokatstanden og klageren (advokatsamfundet), at der forelå en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, og at domænenavnene derfor skulle overføres til klageren. I sagen om psykolog.dk fik klageren (en praktiserende psykolog) ikke medhold. Nævnet bemærkede at psykologlovens § 21 var en offentligretlig bestemmelse, og klageren havde ikke havde godtgjort, at registrantens brug at domænenavnet var retsstridigt i forhold til ham. Den afgørende forskel på de to sager er søgsmålskompetencen hos henholdsvis en brancheorganisation og et medlem af en branche.

5 Registrant/fuldmægtig situationen - tilbageholdsret

Mindre virksomheder overlader ofte udviklingen af deres hjemmeside, til andre der har specialiseret sig i denne type opgaver. Hvis samarbejdet ophører, eventuelt som følge af uoverensstemmelser, på et tidspunkt hvor IT-firmaet mener at have penge til gode, sker det at man forsøger at stimulere kundens betalingsvilje ved at nægte at overføre et domænenavn.

Umiddelbart kan det virke besynderligt overhovedet at diskutere tilbageholdsret i et domænenavn, idet navnet ofte vil have en så snæver tilknytning til den person eller virksomhed, på hvis vegne registreringen er sket, at andre vil være afskåret fra at benytte det.

Dansk ret anerkender imidlertid tilbageholdsretten som et pressionsmiddel, også i aktiver som ikke har nogen økonomisk værdi for "tilbageholderen", (se f.x. UfR 1981.141 V, hvor en advokat havde tilbageholdsret i nogle dokumenter for sit salærkrav, i forhold til klientens konkursbo.)

Som eksempler på denne type sager kan nævnes nr. 106 (finn-teknik.dk), nr. 159 (danbret.dk), nr. 238 (lystrup-el.dk) og nr. 150 (kvikop.dk). I sidstnævnte sag havde registranten ikke afgivet svar til klagenævnet, og sagen blev derfor afgjort på grundlag af klagerens sagsfremstilling. Nævnet lagde til grund, at registranten havde handlet som fuldmægtig for klageren, og at han derfor havde været uberettiget til at foretage registreringen i eget navn. I de tre første sager gjorde registranten gældende, at han havde krav på vederlag mod virksomheden. Nævnet gik her ind i en vurdering af, om betingelserne for udøvelse af tilbageholdsret var opfyldt: 1) Kreditor skal sandsynliggøre, at han har et krav, 2) han skal retmæssigt besidde en sådan magt over det tilbageholdte, at han er i stand til faktisk at hindre overdragelse til ejeren, og 3) der skal foreligge en snæver forbindelse mellem kravet og besiddelsen.

Med næsten enslydende begrundelser i de tre sager, nåede nævnet frem til, at betingelserne ikke var opfyldt. Registranten skulle fra starten have registreret domænenavnet i klagerens navn, det kunne derfor ikke anses for retmæssigt, at han selv stod som indehaver. Nævnet bemærkede endvidere, at registranten ikke havde godtgjort, at der bestod den fornødne konneksitet.

I danbret.dk sagen var der i aftalen mellem parterne en afkrydsning ud for "MW-BRR", hvilket ifølge registranten betød "Med Webhotel - BrugsRetsRegistrering". Klageren bestred at være bekendt med denne betydning. Nævnet fandt, at hvis andet ikke var udtrykkeligt aftalt, måtte aftalen forstås derhen, at registreringen af domænenavnet skete på klagerens vegne.

Klausuler af denne art er så vidt vides ikke sædvanlige. Der er imidlertid intet til hinder for, at et firma som udvikler hjemmesider for andre sikrer sig gennem en bestemmelse i aftalen om at domænenavnet først overføres til kunden når regningen er betalt - dette skal blot fremgå meget klart af kontrakten.

I sag nr. 319 (novem.dk) var der en vis uklarhed om, hvad parternes aftale gik ud på. Spørgsmålet var, om et markedsføringsoplæg, som registranten havde udarbejdet, men som klageren havde afvist, udløste et krav på vederlag. Nævnet lagde i denne sag til grund, at registranten havde handlet på eget initiativ, og ikke som fuldmægtig for klageren. Registranten havde gennem sine forhandlinger med klageren fået kendskab til navnet "novem" (Nordvestjysk Videnscenter for Miljø), som han ikke havde nogen selvstændig interesse i, og udnyttet denne viden til at registrere domænenavnet med henblik på at bruge det som pressionsmiddel. Dette var udtryk for illoyal markedsadfærd, jf. MFL § 1, og nævnet fandt derfor at navnet skulle overføres til klager. I øvrigt bemærkede nævnet, at resultatet var blevet det samme, hvis man havde lagt til grund at registranten havde optrådt som fuldmægtig for klageren.

Endnu mere uglet er sag nr. 220 (igj.dk), Interessegruppen for Grå Jaco, hvor der bestemt ikke er mangel på fantasifulde forklaringer. Det synes rimeligt sikkert, at registranten, på et tidspunkt hvor han selv var medlem af interessegruppen, havde påtaget sig at registrere domænenavnet og udarbejde en hjemmeside vederlagsfrit. Nævnet lagde til grund, at registranten havde optrådt som fuldmægtig, og traf afgørelse om, at navnet skulle overføres til klageren.

Sagen viser, at en påstand om, at registranten har handlet på en andens vegne, er ganske slagkraftig, og at det også kan anvendes når man nærmer sig området for vennetjenester.

6 Forhandlere/agenter

Klagenævnet har i flere sager taget stilling til de konflikter, der opstår som følge af forhandleres registrering af domænenavne, som svarer til eller indeholder navnet på det mærke, de forhandler.

Mange af registreringerne synes at være begrundet i ønsket om at udnytte domænenavnet til at skabe et indtryk af, at der består en særlig forbindelse mellem registranten og indehaveren af mærket. I enkelte tilfælde - hvor en forhandleraftale efterfølgende er opsagt, antager registrantens opretholdelse af domænenavnet karakter af chikane.

Betingelsen i varemærkelovens § 4, stk. 1, om at der skal skal være tale om varer af samme eller lignende art, som mærket beskytter, vil pr. definition være opfyldt i forhandlersituationen. Rent bortset fra, at forhandleren vanskeligt kan påberåbe sig ukendskab til mærket, er hans gode tro og reelle hensigter uden betydning i relation til denne bestemmelse. (modsat markedsføringsloven)

Som eksempler på relativt oplagte sager, hvor domænenavnet er identisk med et varemærke eller firmanavn. kan nævnes nr. 148 (bridgestone.dk), nr. 171 (burburry.dk), nr. 092 (candy.dk), nr. 290 (harleydavidson.dk), nr. 228 (raymarine.dk), nr. 315 (hyatt.dk) og nr. 310 (bmwimport.dk). I sidstnævnte sag var der dels tale om en krænkelse af mærket BMW, dels selskabsnavnet BMW Import A/S.

6.1 Parallelimport

I sager, hvor det samme produkt importeres af forskellige virksomheder, kan det være vanskeligt at fastslå, hvem der har mest ret til det tilsvarende domænenavn. Såfremt en af parterne er i stand til at fremlægge en erklæring fra producenten, som bemyndiger ham til at anvende domænet, vil denne blive lagt til grund.

Som eksempel han henvises til sag nr. 157 (selva.dk), vedrørende et ikke-registreret varemærke. Navnet tilhørte en italiensk producent af blandt andet påhængsmotorer, SELVA S.p.A. På tidspunktet for sagens behandling i klagenævnet anvendtes domænenavnet af en virksomhed, som måske - og måske ikke - var parallelimportør af Selva produkter. Der forelå erklæringer fra producenten om at klager havde eneret på distribution af virksomhedens produkter i Danmark, og at man gav klager bemyndigelse til at registrere domænenavnet selva.dk. Nævnet fandt her, at betegnelsen havde tilstrækkeligt særpræg til at nyde beskyttelse som forretningskendetegn/varemærke, og at registrantens brug af navnet som "butiksfacade" på internettet var egnet til at skabe urigtige forestillinger om hans tilknytning til SELVA S.p.A. Benyttelsen indebar derfor en overtrædelse af MFL § 5. Nævnet bemærkede videre, at registrantens adgang til, i medfør af konsumptionsreglen i VML § 6, at gøre brug af mærket i forbindelse med salg af konkrete produkter, ikke berettigede ham til at anvende det som forretningskendetegn.

Tilsvarende sager nr. 247, 248 og 249 (leppin.dk, squeezy.dk og leppinsport.dk), som dog bevismæssigt var noget nemmere at håndtere fordi både Leppin og Squeezy var registrerede EU-varemærker.

6.2 Afledte domænenavne

Spørgsmålet er, hvor meget domænenavnet skal adskille sig fra mærket, for at forhandlerens brug er berettiget, eventuelt støttet på markedsføringslovens §§ 5 og 6.

De sager, der har været behandlet i nævnet er alle faldet ud til fordel for indehaveren af varemærket: Sag nr. 231 (novadancenter.dk) og nr. 308 (tdcbutik.dk), vedrørte forhandlere, der for så vidt havde ret til at anvende navnene "Novadan" og "TDC" i deres markedsføring. I begge sager var forhandleren en del af en kæde eller franchiseordning, og brugen af mærket som domænenavn fandtes uberettiget fordi den var egnet til at skabe forveksling med andre af kædens forhandlere.

I sag nr. 341 (catwear.dk) var domænenavnet registreret af en, som blandt andet forhandlede tøj af mærket "Caterpillar". Selv om "cat" er et sædvanligt ord, fandt nævnet, at det måtte anses for at have tilstrækkeligt særpræg inden for den vareklasse (beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning), hvor Caterpillars figurmærke - "CAT" indgår på en fremhævet måde heri - var registreret. Nævnet fandt endvidere, at sammensætningen "catwear" var "egnet til at give indtryk af, at betegnelsen har forbindelse med klagers varemærke." Da registrantens brug af domænenavnet ikke blot fremstod som en oplysning om, at han forhandlede Caterpillars produkter, men var egnet til at "give forbrugerne det urigtige indtryk, at anvendelsen sker efter autorisation fra klageren" traf nævnet afgørelse om, at navnet skulle overføres til Caterpillar Inc.

Endelig findes der to sager fra bilbranchen: Nr. 111 (volvodele.dk) og nr. 205 (ford-vojens.dk). I begge sager lagde nævnet vægt på, at varemærket udgjorde en dominerende bestanddel af domænenavnet, som dermed var vildledende i forhold til forbrugerne, der måtte antage at anvendelsen skete efter autorisation. Brugen af mærket kunne derfor ikke støttes på varemærkelovens § 5.

Som nævnt er der ingen afgørelser i denne type sager, hvor registranten har fået medhold. Man kan derfor ikke sige noget konkret om, hvor tæt på varemærket forhandleren kan gå. I den ofte citerede dom fra EF-domstolen i sagen BMW mod Deenik, C-63/97, har domstolen dog fastslået, at art. 5 - 7 i varemærkedirektivet (svarende til §§ 4 - 6 i den danske varemærkelov), ikke tillader en varemærkeindehaver at hindre sådan reklamering, herunder anvendelse af betegnelse som "specialist i reparation af BMW". Dog skal annonceringen være loyal og ikke give indtryk af, at der består en tilknytning af mærkeindehaver.

Sø- og Handelsrettens dom i "Rolex-sagen", UfR 2000.2300 SH, gav sagsøger, Montres Rolex S.A. medhold i, at sagsøgte var uberettiget til at anvende domænenavne, hvori "rolex" indgik. Sagen vedrørte primært domænet rolex.dk, men det fremgik, at sagsøgte efter sagens rejsning havde registreret 3 andre domæner, bl.a. "rolex4ever2" og "rolex-2nd-hand". MBA lægger i kapitel 11, afsnit 1.c. forsigtigt afstand til dommens rækkevidde, idet det anføres, at Sø- og Handelsretten næppe kunne have afsagt dom om, at brugen af f.x. "salgafbrugterolexure.dk" var i strid med mærkeindehaverens rettigheder.

En af årsagerne til, at grænsetilfældende ikke i større udstrækning er indbragt for nævnet, skal måske søges i en indbygget interessekonflikt hos indehaveren af varemærket: Registrering i varemærkeregisteret giver ikke i sig selv nogen omsætning - der skal være nogen til at forhandle varen.

6.3 Chikane overfor andre forhandlere

Formentlig findes der kun eet eksempel på decideret chikanøs adfærd: Sag nr. 029 (powerware.dk), hvor forhandleraftalen mellem producenten og registranten af domænenavnet var ophørt. På tidspunktet for sagens behandling anvendtes domænenavnet til at markedsføre konkurrerende produkter. Nævnet traf ikke overraskende afgørelse om, at navnet skulle overføres til klager.

7 Afslutning

Sammenligner man det danske system for håndtering af domænenavnskonflikter med andre systemer, er der to ting, som springer i øjnene: For det første, er klagenævnets kompetence forholdsvis bredt formuleret, jf. § 2 i nævnets forretningsorden ("... en domæneregistrering er sket i strid med gældende dansk ret eller i strid med DIFOs regler.") For det andet er gebyret for behandlingen af en klage yderst beskedent, p.t. kr. 500.

I modsætning hertil, er prisen for at få behandlet en klagesag om et .com domæne hos WIPO USD 1.500 hvis sagen benandles af en enkelt opmand, eller USD 4.000, hvis man ønsker tre opmænd på sagen. Den UDRP (Uniform Domain Name Dispute Resolution Policy), som ligger til grund for behandlingen, kræver at man som klager kan godtgøre:

At domænenavnet er identisk eller forveksleligt med et varemærke eller et "service mark", som man selv har rettighederne til,
at registranten ikke har rettigheder eller legitime interesser i forhold til domænenavnet, og
at registranten har været i ond tro m.h.t. registrering og brug af domænenavnet.

Gebyrets størrelse vil i sig selv afholde mange fra at forfølge sagen, og de meget stift formulerede kriterier for bedømmelsen kan også medføre at sager tabes eller slet ikke bliver rejst.

På den baggrund virker det danske system både forbrugervenligt og fleksibelt. Gennemgangen af sagerne tyder også på, at nævnet inden for de forskelllige sagstyper har været i stand til at nå frem til en konsistent og rimelig praksis.

Selve grundlaget for nævnets kompetence - at man ved betaling af registrerings- og fornyelsesgebyrer til DK-hostmaster automatisk bliver underkastet denne form for konfliktløsning - har imidlertid været anfægtet, og spørgsmålet om lovregulering af domæneområdet har derfor været oppe i forskellige sammenhænge. Det såkaldte domæneudvalg, der afgav betænkning den 25. august 2004 (bet. 1450), anbefaler, at man i forbindelse med fremtidig lovgivning på området viderefører den nuværende ordning, dog således at nævnet nedsættes af videnskabsministeriet. Dette vil sikre nævnets uafhængighed i forhold til administrator af .dk domænet, samtidig med at fordelene ved den nuværende ordning bibeholdes.

Selv om meget altså tyder på, at det formelle grundlag for klagenævnets virke vil blive ændret, ser det ud til, at den nugældende model for konfliktløsning opretholdes med nogle mindre justeringer. Hvilket man vist ikke kan være ganske utilfreds med.

8 Forkortelser, litteraturliste og links

8.1 Forkortelser:
MBA: Mads Bryde Andersen, IT-retten
MFL: Markedsføringsloven
UfR: Ugeskrift for Retsvæsen
VML: Varemærkeloven

8.2 Litteratur:
Mads Bryde Andersen: IT-retten (online udgaven)
Mogens Koktvedgaard: Lærebog i immaterialret, 6. udgave 2002

UfR 1997B.23, Knud Wallberg: Om brug af varemærker og domænenavne på Internettet
UfR 1997B.188, Henrik Villumsen, Levin Nielsen: Varemærker som domæne-navne på Internettet
UfR 1997B.566, Henrik Villumsen: Nyt om varemærker som domænenavne på Internettet
UfR 2000B.131, Knud Wallberg: Immaterialretlige problemstillinger på Internettet
UfR 2001B.47, Knud Wallberg: Løsning af domænenavnskonflikter under de åbne internationale topdomæner
UfR 2001B.52, Lone Prehn: Domænenavnskonflikter - en oversigt
UfR 2001B.55, Kasper Heine, Jacob Hedebrink: Klagenævnet for domænenavne
UfR 2001B.409, Annette Andersen, Michael B. Elmer: Varemærkeret online
UfR 2003B.7, Thomas Munk Rasmussen: Domænenavnet som pantsætningsobjekt
UfR 2003B.187, Mads Bryde Andersen: Praktiske og principielle vanskeligheder ved pantsætning af domænenavne

8.3 Supplerende domme:
UfR 2002.2303 V: elsalg.dk, indarbejdelse, varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, snyltning, markedsføringslovens §§ 1 og 5.
UfR 1998.1464 Ø: danlaw.com, manglende indarbejdelse.

8.3 Links:
Klagenævnet for Domænenavne
DIFO, Dansk Internet Forum
DK-Hostmaster
WIPO's Domain Name Dispute Resolution Service

Lokal Menu

Prior tempore,