Passionsblomst
IKT-ret.dk
Forsiden

Notater, oversigt

Lokal Menu

Søgemaskine optimering af websider

Personnavne som domænenavne

Praksis fra Klagenævnet for domænenavne

Digital kopiering af audio CD'er

Seneste ændringer i ophavsretslovens § 12

Straffelovens § 235

Kontakt

Med mindre man er

den sidste mohikaner, skal man nok ikke regne med, at ens slægtsnavn er unikt.

Der vil som regel altid være et større eller mindre antal personer, som kan hævde, at de har ret til et bestemt domænenavn, fordi det er identisk med deres efternavn. Opstår konflikten mellem to bærere af det samme efternavn, vil det være afgørende, hvem der først får det registreret.

Hvis registreringen af et domænenavn skal kunne anfægtes fordi det er identisk med en persons efternavn, er det afgørende, om den der har registreret domænet bruger det på en måde, så det kan forveksles med personnavnet. Dette er ikke altid tilfældet, for eksempel når navnet er et almindeligt ord, et akronym eller en stedbetegnelse.

Personnavne som domænenavne

Notatet bygger på en gennemgang af konkrete afgørelser, truffet af Klagenævnet for Domænenavne i perioden oktober 2000 til september 2003.

Gennemgangen viser, at registreringer af personnavne (efternavne) som domænenavne oftest vil kunne anfægtes, hvis registranten ikke selv bærer det pågældende navn.

Undtagelsen herfra er de situationer, hvor navnet navnet tillige er et almindeligt forekommende ord, eller hvor det har en alternativ betydning, f.eks. som en stedbeteglelse.

1 Registrering af domænenavne - kort

Det danske .dk domæne administreres af Dansk Internet Forum (DIFO). Reglerne for registrering af 2.-ordens domæner kan findes på DIFO's hjemmeside.

De praktiske forhold omkring registreringen varetages af DK-Hostmaster A/S, som er ejet 100 % af DIFO.

Registrering sker ved, at den der vil have et domænenavn (registranten) indsender en ansøgning gennem en af DK-Hostmaster godkendt registrator. Registranten indestår ved sin underskrift på ansøgningen for, at anvendelse af domænet ikke krænker tredjemands rettigheder, eller i øvrigt strider mod dansk ret.

Er de formelle krav til ansøgningen opfyldt, f.eks. identifikation af registranten, og er domænet ikke registreret i forvejen, tildeler DK-Hostmaster registranten en 1-årig brugsret til domænet mod betaling af et gebyr. Brugsretten kan forlænges for et år ad gangen. Registrerings- og fornyelsesgebyret udgør p.t. kr. 60 excl. moms.

Udgangspunktet er, at den person, der først registrerer et domænenavn, får ret til at benytte det. Der sker ikke nogen forudgående prøvelse af registrantens ret til navnet. Mener nogen, at et domænenavn under .dk domænet krænker deres rettigheder, f.eks. navne eller varemærker, kan spørgsmålet indbringes for Klagenævnet for Domænenavne (herefter bare "nævnet").

2 Nævnets kompetence

Ifølge DIFO's regelsæt kan nævnet behandle sager om, hvorvidt en domænenavnsregistrering under .dk domænet strider mod gældende dansk ret eller mod DIFO's regler. Nævnet kan således ikke behandle klager over, at selve indholdet på en hjemmeside krænker andres rettigheder.

Nævnet kan beslutte at et domænenavn skal overføres, slettes eller suspenderes, men kan ikke tage stilling til eventuelle erstatningskrav.

Under sagens forberedelse, kan sekretariatet søge at mægle forlig mellem parterne. Forliget kan ifølge reglerne gå ud på, at der oprettes en "portal" for et domænenavn, som dækker over flere sideordnede rettighedshavere.

Hvis en klager får medhold i klagen, kan nævnet beslutte, at klagesagsgebyret på kr. 500 (kr. 200 i forbrugersager) skal betales af den tabende part. Bortset fra de helt specielle sager, hvor et domænenavn er tildelt efter de særlige regler for ventelister, eller udvidelser af det danske navnerum, kan nævnet ikke træffe beslutning om sagsomkostninger.

3 Nævnets praksis

Personnavneloven, (lov nr. 193 af 29. april 1981), indeholder i § 16, stk. 2 følgende bestemmelse:
Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet at ophøre med brugen af navnet.
Det er ikke en betingelse, at der er tale om et forbeholdt navn, jf. PNL § 7. Der skal være tale om brug, og brugen skal være uberettiget, hvilket efter praksis vil sige, at der skal foreligge en forvekslingsrisiko mellem bæreren af navnet, og den der benytter det.

I forhold til domænenavne betyder dette, at vi her har en af de meget sjældne situationer - formentlig den eneste - hvor manglende brug af domænenavnet bliver en fordel for registranten.

Passive domæner

Problemstillingen er sat på spidsen i nævnets sag nr. 165 (jessen.dk). Klageren var en person ved navn Jessen, som ifølge CVR registeret drev sin virksomhed under navnet "jessen.dk". Indklagede var Telemetro Danmark A/S, en kendt navnepirat, som har givet anledning til adskillige sager i nævnet. Telemetro havde ikke svaret i sagen, og man kunne derfor ikke sige noget om den planlagte brug af domænet. Det kunne dog konstateres, at domænenavnet næsten 5 år efter registreringstidspunktet, stadig ikke blev brugt aktivt. Nævnet bemærkede, at domænenavnet var sammenfaldende med klagerens efternavn, og at indklagede efter det oplyste ingen rettigheder havde til navnet. Imidlertid var det ikke godtgjort, "at indklagede anvender slægtsnavnet "Jessen" på en måde, som er uberettiget og egnet til at skabe forveksling med klageren eller klagerens slægt." Indklagede beholdt derfor navnet. Jessen er i øvrigt et forbeholdt efternavn, jf. bkg. 11.039 af 10. august 1987.

Sag nr. 181 (wieth.dk) vedrørte også et passivt domæne. Registreringen var foretaget i september 1999, og ved sagens behandling i maj 2002, kunne det konstateres, at det ikke blev brugt. Indklagede havde oplyst, at han havde registreret navnet for at lave en hjemmeside om personen Mogens Wieth (en dansk skuespiller), men havde herudover ikke reageret på nævnets henvendelser. I modsætning til "jessen.dk" sagen, vendte nævnet bevisbyrden, og bemærkede at indklagede ikke havde dokumenteret en loyal interesse i at gøre brug af navnet som domænenavn. Nævnet fandt videre, at brug af navnet som domænenavn ville skabe en forvekslingsrisiko med klageren. Det hedder endelig i afgørelsen, at "Når indklagede ikke selv kan bruge domænenavnet uden at overtræde personnavnelovens § 16, stk. 2, har han ingen loyal interesse i at fastholde registreringen, og en fastholdelse heraf over for klagerens og klagerens slægtninges krav om at få domænenavnet overført kommer herefter til at fremstå som chikanøs." Navnet skulle derfor overføres til klageren.

Selv om sagerne umiddelbart forekommer meget ens, er der nogle forskelle:
1) I "jessen.dk" forelå ingen oplysninger over hovedet om registrantens planlagte brug af domænet. I "wieth.dk" var der planer om en hjemmeside angående en person ved navn Wieth, hvilket kan retfærdiggøre den omventde bevisbyrde.
2) Jessen er ikke et helt usædvanligt efternavn, ifølge Krak findes der 16 af slagsen alene i Vanløse, mens der i hele landet kun findes 15 med efternavnet Wieth. Muligheden for forveksling med en konkret person er selvsagt større, jo mere sjældent navnet er.

Formentlig har det sidste spillet den afgørende rolle. Når der ikke gøres aktivt brug af navnet, vil det være at strække PNL § 16, stk. 2 for vidt (!), med mindre man samtidig kan henvise til, at registreringen krænker almindelige retsgrundsætninger - chikanemomentet - som ikke er specielt bæredygtigt i forhold til en ubestemt flerhed af personer.

En variant af passive domæner optræder i sag nr. 134 (gyldenvang.dk). Her havde registranten planer om at bruge domænenavnet i forbindelse med et produkt, som forventedes introduceret på et senere tidspunkt. Nævnet fandt at domænenavnet skulle overføres til klageren, og bemærkede at registrering af navnet som varemærke ville være udelukket efter VML § 14, nr. 4.

Afgørelsen er næppe korrekt. En passiv registrering af et domænenavn kan ikke karakteriseres som uberettiget benyttelse i henhold til PNL § 16, stk. 2. Endvidere udgør VML § 14, nr. 4 ikke en absolut, men en relativ registreringshindring, jf. registreringsbekendtgørelsen, bkg. nr. 376 af 19. juni 1998, § 6, stk. 2: "En ansøgning kan ikke afslås med henvisning til de i varemærkelovens § 14, nr. 4-5, og § 15 nævnte registreringshindringer". En registrering i varemærkeregisteret vil ikke kunne afvises med henvisning til, at mærket er identisk med et beskyttet slægtsnavn. Dette forhold vil selvfølgelig fremgå af søgningsrapporten, men det vil være op til registranten, om han ønsker at gå videre med registreringen. Da der er tale om et navn, der kan have en sekundær betydning, f.x. som betegnelse for en lokalitet, ville man formentlig tillade registrering i varemærkeregisteret uanset protester fra bærere af navnet, se hertil "Milo" dommen, refereret nedenfor. Det forudsættes herved, at registranten har en loyal interesse i registreringen, og at brugen af mærket som produktnavn ikke giver anledning til forveksling mellem familien og produktet Gyldenvang, men intet i sagen tyder på, at disse betingelser ikke skulle være opfyldt.

Personnavne i mailadresser

Selv om et domænenavn ikke er aktivt, forstået på den måde, at der er en webside knyttet til adressen, kan der være tale om uberettiget brug, hvis navnet anvendes som e-mail adresse.

Dette var situationen i sagerne nr. 128 (gerkvist.dk) og nr. 366 (horn.dk). I begge sager fandt nævnet med henvisning til PNL § 16, stk. 2, at navnet skulle overføres til klageren.

Brug af mellemnavne

Beskyttelsen i PNL § 16, stk. 2 kan også påberåbes over for personer, der har ret til at anvende det pågældende navn som mellemnavn. Nævnet slog således i sag nr. 267 (tving.dk) fast, at adgangen til at benytte Tving som mellemnavn ikke omfattede adgang til at benytte betegnelsen i isoleret form. Samme resultat kom man til i sag nr. 083 (riskaer.dk), og sag nr. 096 (lillienskjold.dk). Benyttelse af navnet isoleret i kommercielt øjemed blev anset for uberettiget. Det ændrede ikke på resutatet, at "gartneriet Lillienskjold" i den sidste sag tillige var et indarbejdet navn for indklagedes virksomhed.

Nævnet har dog i et enkelt tilfælde godkendt brug af mellemnavn som domænenavn, sag nr. 274 (wagner.dk). Domænet var registreret for en forretningskæde med 10 detailforretninger, og nævnet kunne "ikke bortse fra at "Wagner" er blevet en indarbejdet betegnelse for indklagedes virksomhed". Den afgørende forskel i forhold til lillienskjold sagen må være, at der her er tale om flere forretninger, ikke en personlig virksomhed, hvor risikoen for forveksling med bærere af slægtsnavnet alt andet lige er væsentlig større.

Endelig kan nævnes sag nr. 236 (wildt.dk), hvor registranten anvendte Wildt som mellemnavn. Det kom imidlertid frem under sagen, at hans far havde Wildt som efternavn, og at han derfor i medfør af PNL § 2 frit kunne vælge om han ville benytte det som efter- eller mellemnavn. Nævnet traf derfor afgørelse om, at indklagede beholdt domænenavnet.

Dokumentationskrav, registrering på andres vegne

Anbringender om, at man har ret til at benytte et navn, eller at man har foretaget registreringen på vegne af nogen, der har en sådan ret, skal selvfølgelig kunne dokumenteres.

I sag nr. 361 (kromayer.dk), påstod indklagede, at hans svigermor var født Hanne Bodil Kromayer, og at registreringen var sket på vegne af hendes nærmeste familie. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at indklagede repræsenterede personer med ret til navnet. I sag nr. 081 (damberg.dk) forelå en skriftlig erklæring fra registrantens samlever, Charlotte Damberg, om at registreringen var sket på hendes vegne. Erklæringen blev lagt til grund for afgørelsen, hvorefter indklagede beholdt domænenavnet.

Initialer og akronymer

Domænenavne, der er konstrueret ud fra registrantens initialer, eller bruges som et akronym for en virksomhed, kan være identiske med et slægtsnavn.

Dette var tilfældet i sag nr. 008 (sams.dk) og sag nr. 321 (jars.dk). I Sams sagen var domænet registreret af "Fonden Scandinavian Academy of Managements Studies", mens jars.dk var registreret af Julian Andreas Ridley Schou. De to sager fik forskelligt udfald. Nævnet fandt, at SAMS var blevet en indarbejdet betegnelse for indklagedes virksomhed, at det var sædvanligt at registrere akronymer som domænenavne og at indklagede derfor havde haft en rimelig og loyal grund til at regisrere og anvende "sams.dk". Omvendt lagde nævnet i Jars sagen vægt på, at indklagede ikke havde nogen ret til navnet, og at beskyttelsen i PNL § 16, stk. 2 også gælder brug af beskyttede navne som aliasser.

Det sidste synspunkt understøttes af Højesterets dom i UfR 1965.55H, hvor en journalist ved navn Truelsen fandtes uberettiget til at benytte signaturen "true", og i øvrigt af nævnets afgørelse i sag nr. 366, refereret ovenfor, hvor Søren Hornstrup var uberettiget til domænenavnet horn.dk. At et mærke er indarbejdet og/eller registreret i strid med personnavneloven giver ikke automatisk ret til at benytte det, se fra ældre retspraksis UfR 1922.171H, hvor arkitekt Novi fik medhold i, at Nordisk Olie og Voks Industri's brug af "Novi" i figurmærker var uberettiget.

Det bør bemærkes, at der er forløbet næsten tre år mellem afgørelserne i sams.dk og jars.dk sagerne. Der er grund til at antage, at forskellen i de to afgørelser skyldes, at nævnet har ændret praksis i den mellemliggende periode, således at beskyttelsen efter personnavneloven nu tillægges større vægt i forhold til "først til mølle" princippet. Denne antagelse understøttes endvidere af, at nævnet i de to seneste sager om personnavne (kromayer.dk og horn.dk), har tilføjet sine begrundelser en passus om, at registreringen "forhindrer klager i at få registreret sit slægtsnavn som domænenavn".

Stedbetegnelser

Personnavne kan være sammenfaldende med stedbetegnelser. I sag nr. 196 (helledi.dk) og nr. 340 (krusegaard.dk) var det omtvistede domænenavn samtidig navnet på en landbrugsejendom. Der forelå dokumentation for, at Helledi kunne føres tilbage til 1783, Krusegaard havde formentlig været i brug siden starten af 1700 tallet. Navnene blev brugt som virksomhedsbetegnelse af registranten. Nævnet fandt i begge sager, at brugen ikke var en krænkelse efter PNL § 16, stk. 2, eller at den i øvrigt var uberettiget i forhold til bærerne af slægtsnavnet.

Man kan argumentere med, at når et navn ikke benyttes som (person)navn, er vi udenfor navnelovens beskyttelsesområde, jf. PNL § 16, stk. 1 "Den, der uberettiget benytter et navn...". Bestemmelsen svarer ifølge bemærkningerne (Folketingstidende 1980-81, till. A, sp. 2783) til § 17, stk. 1 i den tidligere navnelov: "Den der benytter et ham ikke tilkommende navn som sit...". Det fremgår af bemærkningerne, at ændringerne er af redaktionel karakter. Denne opfattelse er også lagt til grund i UfR 2000.1262V, hvor tiltalte havde brugt navnet Løvehjerte som en betegnelse for en hundekennel, men ikke anvendt det som sit eget navn. Tiltalte frifandtes for overtrædelse af PNL § 16, stk. 1.

Endelig kan man i disse sager henvise til princippet i VML § 5, nr. 1, hvorefter indehaveren af en varemærkeret ikke kan forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af eget navn og adresse.

Navne med alternativ betydning

Slægtsnavne, der samtidig er almindelige ord, forekommer i sag nr. 222 (dane.dk), hvor domænet var registreret af en virksomhed, der solgte e-mail adresser på formen mit_navn@dane.dk. Nævnet udtalte, at "Dane er det engelske ord for dansker og er i denne betydning en generisk betegnelse". Registrantens brug af navnet udgjorde derfor ikke en krænkelse af PNL § 16, stk. 2. Samme resultat nåede man til i sag nr. 242 (trilling.dk), hvor nævnet udtalte, at "Generiske betegnelser kan frit anvendes forudsat, at det sker under overholdelse af god markedsføringsskik m.v.". Fra retspraksis se UfR 1939.224SH, hvor retten fandt, at ordet "Milo" i en række varemærker ikke fremtrådte som et slægtsnavn, men måtte opfattes som navnet på en græsk ø. Familien Milo fik derfor ikke medhold i, at varemærkerne skulle slettes.

Kaldesignaler

I sag nr. 325 (oz1lc.dk) fandtes en persons registrering af en andens radiokaldesignal uberettiget med henvisning til principperne bag PNL § 16, stk. 2 og "almindelige retsgrundsætninger". Kaldesignalet OZ1LC var efter det oplyste tildelt af Telestyrelsen, og var både personligt for klageren og unikt.

I den konkrete sag var der klare indikationer på, at registreringen var sket med det f ormål at chikanere klageren, hvilket naturligvis ikke er en beskyttelsesværdig interesse. Selv om dette ikke havde været tilfældet, viser nævnet med sin henvisning til principperne i personnavneloven, af man lægger stor vægt på beskyttelsen af helt personlige kendetegn.

Overdragelse af domænenavne

Hvis en persons oprindelige registrering af et domænenavn kan anfægtes, og vedkommende derefter overdrager navnet til tredjemand, som ville være berettiget til domænet, kan denne overdragelse tilsidesættes.

Situationen forekom i sag nr. 316 (schwab.dk). Domænet var registreret af en person uden tilknytning til navnet, og efterfølgende købt af Hans Henrik Schwab (Schwab-1). En anden Schwab (Schwab-2)indbragte sagen for klagenævnet, og fik medhold i, at navnet skulle overføres til ham. Nævnet begrundede afgørelsen med, at en registrering der er i strid med MFL § 1 eller lovgivningen i øvrigt, ikke kan kræves opretholdt, og den oprindelige registrant kunne derfor ikke anses for retmæssig indehaver af domænet. Schwab-1, som nu havde domænet, kunne derfor ikke støtte ret på overdragelsen, jf. princippet i GBL § 27, hvorefter erhververen ikke får en bedre retsstilling end overdrageren.

Det var dokumenteret, at Schwab-2 havde haft resultatløse forhandlinger med registranten for at få navnet overdraget til sig, inden salget til Schwab-1. Nævnet anså derfor Schwab-2 for at have været først i tid.

4 Sammenfatning

Det kan konstateres, at beskyttelsen af personnavne er ganske stærk.

Jeg vil endvidere vove den påstand, at tendensen går i retning af at udvide beskyttelsen, også i de situationer, hvor der ikke konkret er tale om en krænkelse i forhold til indehaveren af navnet.

Selv om der ikke kan påvises voldsomme skred i praksis, får begrundelserne i de senere afgørelser et lille twist, hvor det fremhæves, at registreringen forhindrer klageren i at få sit "naturlige" domænenavn på internettet. Samme tendens kan i øvrigt spores i sager, der vedrører varemærker, hvor kravene til en aktiv krænkelse af en varemærkeret synes at være under opblødning.


Forkortelser
GBL: Gældsbrevsloven, Lovbekendtgørelse 1986-09-23 nr. 669
PNL: Navneloven, Lov 1981-04-29 nr. 193
UfR: Ugeskrift for Retsvæsen
VML: Varemærkeloven, Lovbekendtgørelse 2001-08-30 nr. 782

Henvisninger
DK-Hostmaster
Klagenævnet for Domænenavne